Hej. Jeg skal have lavet en shop på domænet www.murershop.dk som skal sælge diverse murerværktøj og materialer. Så jeg vil da gerne deltage i konkurrencen om en Magento Webshop. |
Hej Thomas.
Jeg vil give dig ret i at Amino gør rigtig mange fantastiske ting for iværksættere og virksomheder, og som ny startet iværksætter er dette forum et fantastisk redskab til at finde svar på mange af de opstarts problemer man kan have når man er nyopstartet iværksætter.
I ønsker at forære en komplet webshop væk til en iværksætter, og derfor skriver jeg til jer.
Mit navn er Leon, jeg er 27 år gammel og er bosat i Vejle. Her bor jeg sammen med min kæreste igennem 4.5 år, vores datter på 3 år også vores kommende søn, som gerne skulle komme til verden til november. I gennem de sidste 4 år har jeg arbejdet for en virksomhed i Fredericia, hvor arbejdsdagene ofte var fra midt om natten til sent om aften også i weekenden. Jeg har altid vidst at dette job ikke var noget for mig, jeg har altid haft en drøm om at have min egen virksomhed hvor jeg skulle sælge produkter til forbrugerne via webshop og kundekontakt.
Min kæreste er lige blevet færdig med sin 2 årige HG. Hun valgte at tage den 2 årige HG, da hun altid har drømt om at blive selvstændig iværksætter, hvor hun ville sælge mode/skønhed til kvinder og mænd i Danmark.
Så som du kan læse har vi altid haft de samme drømme om at blive selvstændige iværksættere.
I juli måned tog vi en drastisk beslutning, jeg sagde min stilling op i den virksomhed jeg var ansat hos i Fredericia. Jeg åbnede et CVR. NR. og vi gik stille og roligt i gang med at bestille smykker, tasker og tørklæder hjem fra forskellige leverandører i Europa. Da varerne var kommet ind i vores hjem, blev vi enige om at vi var nød til at tage ud og skabe tillid til vores kommende kunder, så vi ringede til Gelsted marked på Fyn, hvor vi lige kunne blive presset ind på en lille stand. Her stod vi så en hel weekend og mødte vores første kunder, som tog rigtig godt imod vores produkter og omsætningen var okay på denne weekend. I den efterfølgende uge, valgt vi at åbne en Facebook gruppe med vores virksomhed, hvor man kunne følge vores virksomheds fremskridt, produkter og da vi jo desværre ikke har kapital til at starte en webshop, ville der være mulighed for at bestille vores produkter via vores facebook side. De efterfølgende weekender, stillede vi op til outlet messe i Valby, Ballerup og i denne weekend stod vi ved Mode Bazaren i Odense, hvor det lige som på Gelsted marked er gået ud over forventning. Kunderne er meget begejstrede over vores produkter, da de er lidt anderledes end hvad man før har set i Danmark. Vores Facebook side har nu 562 likes og der kommer flere likes hver dag. Dog har ingen af vores kunder bestilt noget på vores facebook siden endnu, hvorfor ved vi ikke rigtig. Men vi er bange for at det er fordi folk er lidt skeptiske over at der ikke er en Hjemmeside og webshop bag os endnu. Men vi har desværre ikke økonomien til at sætte denne webshop igang, da vi har brugt rigtig mange penge på at bygge et varelager op og på at tage ud på messerne og vise vores produkter frem til forbrugerne, for at finde ud af om forbrugerne er interesseret i vores produkter og for at skabe tillid til forbrugerne. Derfor håber jeg på at I kan hjælpe mig med at få kickstartet min virksomhed med en webshop, så forbrugerne ikke er bange for at handle med mig.
Min virksomheds idè er at sælge smykker, tasker og tørklæder til fordelagtige priser. (vores priser starter fra 40 kr. og op til 400 kr.)
Vi ønsker at sælge til mænd og kvinder via online shop, Outlet messer og kræmmer markeder i Danmark.
Jeg har valgt at kalde min virksomhed Oliver & Sis, som står for min kommende søn der skal hedde Oliver og sis for min datter Silje. Vores virksomheds navn skulle være fangende og give kunderne en lyst til at komme forbi mig, for at se hvad en virksomhed med sådan et navn kunne byde på af produkter.
Håber at I vil læse min historie og tage mig i betragtning til jeres udvælgelse af den heldig vinder til denne webshop, da det ville gøre mine muligheder for at fortsætte med min virksomhed meget større.
Tusinde tak for at I har givet mig muligheden for at fortælle min historie og muligheden for at komme tættere på min drøm om at være online sælger.
Venlig Hilsen
Leon Olsen
Info@Oliverandsis.dk
Tlf: 31328587