Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Udbød opgave på freelancer med succes, men har et par råd til gamle rotter.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra kbh
Tilmeldt 2. Jan 10
Indlæg ialt: 320
Fra  God Krop aps Skrevet kl. 18:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer, og god mandag.  

Jeg udbød igår en opgave på freelancer da jeg manglede hjælp til optimering af samarbejde, trivsel og kommunikation imellem en ansat og mig.

Det er væltet ind med bud, og det er rigtigt fedt, da en søgning på Google ikke rigtigt hjalp mig det store.

Jeg vil sige det er den første rigtigt gode succesoplevelse jeg har haft med freelancer.

Opgaven er selvfølgeligt ikke udført endnu, men jeg har haft nogle rigtigt gode snakke med de freelancere jeg fandt mest interessante, og derved fundet frem til den det skulle være.  Til dem vil jeg endnu en gang sige tak for deres tid.

Det er ikke alle jeg ikke har snakket med der ikke var interessante, men efter 4 timer med intense samtaler i mobilen, traf jeg en beslutning.

det bringer mig videre til noget jeg fandt lidt iøjefaldende.

Der var noget der virkede som et ret tydeligt mønster i nogle af de henvendelser jeg fik.  Min beskrivelse af min opgave var ikke særligt informativ, da det trods alt er et meget personligt behov/udfordring, der var, så selvfølgeligt er freelancere blevet nødt til at føle sig lidt frem.

Jeg oplevede bare at der kun var en håndfuld af de mange henvendelser jeg fik, som bar tilstrækkeligt præg af noget personligt, og noget der på en eller anden måde fik mig til at tage kontakten.

Mange af de andre henvendelser lagde ret hårdt ud med at fortælle mig om erfaring osv:

"Jeg har 25 års erfaring som chef for mange og mange forskellige medarbejdere"

"Jeg har stor erfaring i at være leder for ledere. Jeg har mere end 15 års erfaring som topleder og har prøvet lidt at hvert."

"Jeg er terapeut MPF med en 4-årig uddannelse, herudover har jeg mange års ledererfaring. Endelig har jeg over 2.000 timers erfaring med at coaching /terapi bl.a. af ledere og specialister"

Jeg sætter selvfølgeligt pris på enhver henvendels jeg fik, og jeg kan jo godt se ud fra de vedhæftede cv'er at der er tale om erfarne herrer.  Men jeg kom alligevel hurtigt til at lave en kasse for sig til netop dem.

De fangede mig slet ikke på samme måde som nogle af de andre gjorde.  Den aller første som tog kontakt til mig kunne godt have været en af dem der kom i samme kasse, men han stillede mig 7 simple spørgsmål vedr. relationen og udfordringerne med min ansatte, som jeg blev tvunget til at tænke over inden jeg svarede.  Derved havde han faktisk temmeligt nemt og omkostningsfrit vist mig at han interesserede sig, givet mig noget jeg kunne bruge, samt vist lidt af hvordan han arbejder.  Det er alligevel et job der nemt kunne løbe op i et 5 cifret beløb, så det var vel en lille investering at lave.

Jeg kunne ikke finde ud af hvad det var der lå bag de "simple bud" på opgaven, men de mindede mig lidt om de mange ansøgninger jeg får på massørstillinger til klinikken.  Typisknyuddannede massører der i princippet bare skriver " hey, jeg har bestået den og den eksamen med de og de karakterer, og når jeg masserer er det vigtigt for mig at klienten bliver behandlet ordentligt bla bla".  Der er ikke noget sjæl i det mand!

Men måske er det heller ikke nødvendigt hvis man har 25 erfaring bag sig.  

Jeg har garanteret selv haft skrevet ansøgninger der mindede om dem, og kan i princippet ike se noget galt i at gøre det, og måske var de togså næsten uundgåeligt med den korte opgavebeskrivelse, men som sagt stak det mig bare i øjnene da det er som om der var et tydeligt mønster.  Og der er vel ikke mange freelancere herinde der IKKE har lyst til at træde udenfor mængden:)

Det var dagens øf.... og ros til freelancer.

God mandag fra Rasmus

Fra Aalborg
Tilmeldt 30. Apr 13
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 11:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Rasmus

Jeg tror godt det kan betale sig at være mere grundig når man læser ansøgninger igennem. Erfaring er et stort plus som mange prøver at gebærde sig udenom. Det kan der være forskellige psykologiske årsager til, som jeg ikke vil bruge tid på her. Det minder sådan lidt om diverse 'pipfuglekurser', hvor man skal lære at skrive ansøgninger... hellere være sjov end dygtig synes devisen at være (elektriker søger stødende arbejde, maler vil gerne være med hvor det går strygende osv. derud a'), hellere smøre tykt på eller skrive påfaldende interesseret for at dække over manglende erfaringer. Et fem cifret beløb er meget som du skriver, jeg ville lægge alle de 'utraditionelle' og 'sjove' til siden med det samme, for det kan føre til tab i stedet for gevinst. Måske er den slags ansøgninger også de laveste bud, men så får man jo også det, man betaler for. Dette være sagt i al fredsommelighed, som du siger.

Og en god opgavebeskrivelse skader jo aldrig

Vh

Gorm

Fra kbh
Tilmeldt 2. Jan 10
Indlæg ialt: 320
Fra  God Krop aps Skrevet kl. 11:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Gorm Winther:
Jeg tror godt det kan betale sig at være mere grundig når man læser ansøgninger igennem.

Jeg gennemgik den info der var skrevet i buddene/ansøgningerne, og fulgte links til hjemmesider, linked in mm. samt googlede navne.

Det slog mig bare at i de fleste tilfælde var det de henvendelser jeg fandt interessante, der også ledte mig ind til de mest fængende hjemmesider.

Det er skidt formuleret fra min side hvis jeg giver udtryk for at have sorteret folk fra allerede ved de første linjer, men hvis henvendelser ser næsten ens ud, cv ser næsten ens ud, og der ikke ligger en hjemmeside eller andet bag, der giver mig indblik i hvorfor jeg netop skal vælge denne person, så er det nødvendigvis dem der trigger noget i modtageren som har et fortrin.

Udover det så har jeg erfaring med at det ikke altid er et plus at en person nærmer sig 25års jubilæum i en branche.  Det ( den lange tunge erfaring) kan det være i nogle sammenhænge, men ikke alle.  

Måske er det fordi jeg selv arbejder i en branche hvor talent og empati er to ting der vejer tungere end et langt cv i rigtigt mange sammenhænge.

Freelanceren jeg valgte er heller ingen årsunge der bare skrev noget flashy til mig, men sammenhængenen imellem første henvendelse, hjemmeside, telefonisk kontakt mm. gav mening for mig.

Udover det, hvis det "bare" var nok at have et godt cv bag sig, så kan man jo bare læne sig tilbage, og det er vi nok enige om heller ikke giver mening.

Men hey... jeg er lidt en fandenivoldsk type (og lidt for stædig). Jeg har ALDRIG bedt om en anbefaling fra tidligere arbejdsgiver, og har altid brugt hvem jeg var/er nu og hvad jeg kan tilbyde som det der skulle få en arbejdsgiver til at vælge mig. 

Udover det... så er jeg enig med dig i at der måske kan gå inflation i de sjove/interessante ansøgninger, men men jeg har bare ikke oplevet dem.  Helelr ikke i klinikken.  Jeg har et gammelt opslag om at jeg søger en massør   men selvom jeg giver et rimeligt seriøst indtryk af at det er engageret hjælp jeg har brug for og ikke bare en funktion jeg har brug for at få udfyldt, så får jeg desværre alt for mange ligegyldige ansøgninger.  Hvis de så bare var sjovt skrevet.

Den bedste ansøgning jeg endnu har fået var fra en 16 årig knægt der bare gerne ville i praktik.  Jeg kunne mærke han brændte igennem i hans brev til mig så jeg har lovet at prøve at hjælpe ham.

Jeg maler fanden lidt på væggen ift. henvendelserne på Amino freelancer, men som tidligere nævnt kunne jeg bare se et mønster af ensartethed hvilket er ærgeligt da det nok er nogle ganske fine individer der har skrevet til mig.

Good day fra Rasmus

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)