Jeg har, på 17 forskellige måder, forsøgt at lave en klon af en magento-shop, så jeg kan eksperimentere offline. Min lokale serverpakke er MAMP (på Mac). Shoppen - eller rettere shopsene(?) - er under udvikling af et Amino-medlem og jeg vil jo ikke lave ravage. Jeg kan dybest set ikke finde ud af, om jeg skal bruge Magentos 'backup/rollback', eller om jeg skal lave en FTP-kopi af hele strukturen og så bruge phpMyAdmin til at kopiere databasen og derefter indlæse den offline. Jeg tror ikke rigtig på det sidste, da der er lavet en del ændringer i offlinedatabasen og så passer data jo ikke ind i en rå database. Hvis jeg skal tage en backup online og rulle tilbage offline, hvilken af de tre modeller skal jeg så bruge: System Backup, Database and Media Backup eller Databasebackup? Jeg har googlet meget, men de fundne opskrifter er forvirrende og vidt forskellige. Nogle er simple og andre er meget tekniske og nogle anviser nogle filer i Windows, som man skal rette i og det kan jeg jo, som Mac-bruger, jo ikke rigtig omsætte. Er der noget der kan forklare på godt dansk, trin for trin, hvad jeg skal gøre hvor? Det foreløbige resultat ser meget forskelligt ud i forhold til en rå installation, så jeg formoder at der er lagt en templete ind over (eller måske er det håndlavet), men derfor undrer jeg mig alligevel over, at hvis jeg ser begge strukturer ved siden af hinanden i FileZilla FTP, så skulle man ikke tro der var tale om et fælles udgangspunk (her Magento). Der er f.eks. både en www-mappe og en public-html-mappe, men det er jo nok fordi der udvikles på to shops samtidigt, hvoraf den ene senere udskilles til eget domæne. Og ja ... hvor spørger jeg ikke udvikleren selv? Joeh, men jeg har allerede stillet mange spørgsmål undervejs og hvis jeg bliver ved med at fluekneppe om noget der dybest set ikke kommer hans opgave ved, bliver han jo aldrig færdig ;-) |
Jeg plejer at lave en eksport af databasen og så importere den lokalt (phpmyadmin) - og ellers bare downloade filerne via ftp.
Husk at rette app/etc/local.xml så det passer til din lokale database.
Ændre base url osv. til localhost - find din database i phpmyadmin og brug følgende sql: SELECT * FROM `core_config_data` WHERE `value` LIKE 'http://%';
Så burde du have en kopi lokalt - støder du på fejl under vejs, så husk at google de fejl meddelelser så finder du 99% sikkert også løsningen på dem :-)
Slet evt. indholdet i mappen "var" og app/etc/use_cache.ser