Hej Frederik
Fedt at du vil i gang med et affiliate site!
Her er et par råd, du kan vælge at bruge, når du skriver dine artikler:
1) Inkluder dit keyword/dine keywords i overskriften og underoverskrifter (h-tags (h1, h2, h3, osv.)).
2) Mange af de kloge hoveder snakker om, at keyword density mere eller mindre er dødt. Så i stedet for at proppe dit keyword ind 80 gange i en tekst på 300 ord, så bør du hellere skrive "normalt". Med andre ord: skriv til dine besøgende, frem for Googles robotter, således at din tekst lyder godt og er formuleret ordentligt, så den besøgende reelt set får noget brugbart ud af at læse din artikel. Og hvis dit keyword f.eks. er "kaffemaskine", så vil din artikel jo i givet fald omhandle kaffemaskiner, og på den måde får du helt sikkert dit keyword med i artiklen, SELVOM du ikke sidder og fokuserer på, at keywordet SKAL indgå - det kommer helt naturligt.
3) Alt efter hvilken type hjemmeside du har, og hvilken type artikler du skriver, så kan du forsøge dig med at skrive direkte til den besøgende. Prøv gerne at skrive "du" i stedet for "man", så længe det giver mening - dét gør det mere personligt. Prøv derudover også at skrive "aktivt" til den besøgende; fremfor f.eks. at skrive "Når du skal købe", kan du prøve at skrive "Når du køber".
Eksempel:
A) Når man skal købe en ny kaffemaskine, skal man være opmærksom på nogle ting. I denne artikel gennemgår vi nogle af de ting, man skal holde øje med.
B) Når du køber din nye kaffemaskine, skal du være opmærksom på nogle ting. I denne artikel gennemgår vi nogle af de ting, du bør holde øje med.
Hvis du har flere spørgsmål, må du hellere end gerne smide mig en privat besked
.
-Mads