Lederaspirant - en vej frem?

Hej :)

Jeg er nu endnu en gang begyndt på en videregående uddannelse, og er rendt ind i de præcis samme følelser som tidligere - nemlig at det er meget rigidt indrettet. Jeg føler mig som en elefant i en glasbutik, og har rigtig svært ved at skulle vente 3 eller 5 år, før jeg kan komme igang med "det".

Inders inde vil jeg rigtig gerne være selvstændig, men jeg ved ikke inden for hvad. Derfor har tanken flere gange været, at jeg må tage mig en uddannelse, og dernæst forsøge at skabe noget derfra. Men min motivation for uddannelse er altså helt nede i kælderen, og det er som om, at uddannelsessystemet ikke er gearet til folk med anderledes tankegange. Nok om det - det er jeg sikker på, at der er flere herinde som kan genkende.

Jeg har nu sagt til mig selv, at jeg vil forsøge at finde noget arbejde i nogle år, indtil jeg har råd til - og forhåbentlig en bedre idé om hvad jeg vil.

Så slog det mig, om det var en idé at søge ind som lederaspirant i et firma. Det er godt nok en uddannelse, men ikke en tung teoretisk længerevarende en af slagsen. Der er tale om hands-on oplæring, med supplerende kurser. Det kunne muligvis give både noget interessant erfaring og lidt penge oveni. 

Derfor: Kan nogle anbefale et godt sted at starte ud som lederaspirant, franchisetager eller noget lignende, uden den helt store erfaring, ud over en kæmpe lyst og et stort drive til at komme igang?

:)

Christian.

PS Jeg er 28 år, og har erfaring fra restauration/hotel/guidebranche.

Tænder på at løse problemer her og nu - bliver trist over at sidde ned og læse, og udelukkende modtage undervisning efter en nøje planlagt studieplan ;)

Hej Aron!

Tak for dit svar. Dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste med de tanker.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan du fik "hul" på det, og kom igang. Sådan helt lavpraktisk. For jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde.

Min erfaring er som sagt fra hotel/restaurant og des lige, men de sidste par måneder har jeg haft ferie, fordi jeg var kørt sur i det, og jeg tror ikke det lige er den branche jeg skal tilbage til. Og nu den her studiestart, som jeg allerede nu ved, at jeg vil droppe, fordi måden det kører på allerede hænger mig ud af halsen. Når man har været rejseguide i udlandet og andet, og ved hvad det vil sige at arbejde og have et ansvar, så er det svært at "trappe ned". Det, det især interesserer mig er menneskelige ressourcer, og hvad man kan opnå, hvis man formår at vinkle sin tilgang rigtigt.

Jeg har også søgt ind på psykologi flere gange, men det er noget nær umuligt for mig at komme ind, og jeg vil også helst bare igang med at arbejde. Så kan jeg jo være lommepsykolog ved siden af ;) Men igen - hvordan kommer man lige igang, og hvordan får man sagt de rigtige ting, så der er en chance for at få noget ansvar eller blive selvstændig?

Det er mest af alt en indre konflikt inden i mig selv, som på den ene side godt ved hvor jeg vil hen, men på den anden side ikke ANER hvad jeg skal gøre. Den falder ofte tilbage på at jeg ikke VED nok, og så er vi tilbage på skolebænken, som jeg slet ikke bryder mig om. Har tidligere forsøgt med jura og skolelærer, og nu denne gang maskinmester, fordi jeg tænkte at hvis det var en kende praktisk, så var det til at holde ud. Men jeg kan slet ikke komme ind i det der skolegear, med at møde kl. 7.30, derefter faste pauser hvor man stopper HELT med at arbejde, dernæst genoptager arbejdet, og stoppet fuldstændig kl. 14.00. Om fredagen drikker man hjernen ud fordi der er fredagsbar, og "spilder" sin fritid væk med playstation og lignende... Jeg har det som jeg står alene på sidelinien som den voksne, mens noget inden i mig råber: "Kom nu igang, lav noget interessant og spændende!" Jeg kan ikke forestille mig at være 4 år på denne uddannelse, ligesom jeg følte da jeg forsøgte for flere år siden. Derfor vil jeg nu sætte stolen for døren, og gøre alt hvad jeg kan for at gå en anden vej.

Gør jeg mig forståelig? :)

Hejsa,

Det lyder lidt som om du skyder med spredhagl og ikke helt ved hvad du vil - det er der mange mennesker der kan nikke genkende til, og nogle af dem går til en coach, der kan hjælpe dig med at sætte ord på hvad du vil. han/hun stiller de rigtige spørgsmål og hjælper dig langsomt med at selv at finde svaret på hvad du vil - for det er kun dig der kan finde ud af det - hvad enten det er selvstændig eller lønmodtager.

mht. til udd og selvstændig, så tror jeg du skal passe på ikke at lade udd. hæmmer din lyst til at være selvstændig - for bliver du en bedre selvstændig af at have en specifik udd ? Jeg har selv med stor interesse læst og fulgt Josh Kaufman og hans holdning til dette - følg ham her PersonalMBA

Hvis du ønsker en reference til en "Coach" kan jeg anbefale John Rhodes

Mvh.
Henrik Kepler