Hej Amino Muligvis er dette ikke det optimale forum for mit spørgsmål og jeg skal uden tøven fjerne indlægget, hvis det ikke stemmer overens med reglerne. Jeg spørger netop i dette forum og ikke eksempelvis i stackoverflow, fordi jeg synes der her hersker en overvejende god tone og får her indtrykket; "der ikke findes dumme spørgsmål." Jeg søger hjælp til at implementere facebook plugin'et 'login' og jeg selv roder rigtig meget rundt i deres dokumentation, uden rigtigt at fange den røde tråd. Mit spørgsmål er, om der eventuelt findes en barmhjertig samaritaner der kunne tænke sig at guide mig igennem processen skridt for skridt. Der er desværre tomt på kistebunden, så jeg vil kun kunne tilbyde en symbolsk skilling, som tak for hjælpen. Hvis du allerede selv kan sætte dette plugin op, er der stor risiko for, at det ikke vil give mening at gengælde en tjeneste i samme branche. Ellers kan jeg kvittere med fysisk arbejdskraft (jeg er af den slidstærke karakter der kan løfte tungt og har sans for den lille detalje med en malerpensel)(det var et forsøg på at sælge min hjælp fra den brede vifte). Det kunne også være, at nogen herinde kender til en kæmpegod 'tutorial', hvor man på overskuelig vis kan få strikket sit plugin sammen - bare til et minimumvirke. Jeg har allerede sat mig en del ind i opgaven, app-id og secret er i hus, samt filerne fra github. Jeg ønsker at lave php versionen, da resten af hjemmesiden skrives i dette. God aften og mange hilsner Jesper |
Der er en ret simpel tutorial her. Du burde - mere eller mindre - kunne copy/paste den ind og få et simpelt eksempel.