Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fra ide, til produktion (og hele vejen) til produkt

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 6. May 13
Indlæg ialt: 31
Fra  DKS Innova Skrevet kl. 17:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminoer,

Det er en kliché at en rigtig iværksætter er én person der omsætter ideer til et reelt produkt, hvad enten det er fysisk eller et program til pc'en

Denne forespørgsel omhandler ide til fysisk produkt.

Jeg har tit haft ideer (som rigtig mange andre), som jeg selv synes har været gode, dog ikke i kategorien klemmen, hjulet eller den dybe tallerken - men dog ideer som jeg gerne vil prøve kræfter med, og meget gerne i tidshorisonten lige rundt om hjørnet.
Er dog altid blevet begrænset af overgangen til fra ide til produktion til produkt. Jeg taler ikke om umiddelbart ikke om begrænsning i form af investorer eller venture capitalists, men mere viden om hvem man skal kontakte hvis man skal fra ide til produktion til det færdige produkt?

Det afhænger i sagens natur om hvilket produkt der er tale om. Jeg tænker lidt i omegnen af produkter som eksemplevis en æske eller det lille fuglebur til nøgler!

Er der nogen der har erfaring eller en spændende historie med hvordan du/I overvandt at komme fra ide -----> produktion ------> produkt?

På forhånd tak! 

Dennis

Fra Karlslunde
Tilmeldt 2. Jan 08
Indlæg ialt: 467
Fra  Little Green Orange Aps (LGO) Skrevet kl. 18:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Dennis,

Spændende diskussion du her har startet - den kan jeg godt lide og som du selv skriver, så er det jo meget et spørgsmål om hvilket produkt der er tale om. Jeg tror nemlig også at det produkt man vil bygge og sælge - også er et spørgsmål om prestige. Da mit firma for snart 12 år siden udviklede et CMS system helt fra bunden og som iøvrigt stadig har næsten 100 kunder - så var det helt unikt. CMS systemet blev lanceret nogenlunde samtidig med Dynamic Web og kunne faktisk mere eller ihvertfald det samme som deres første version. 

De fik succes, fordi de var dygtige til at sælge, dygtige til markedsføre og måske fordi de havde flere penge end os (hvilket er helt sikkert!) - Da vi lavede CMS'et var det fordi vi ville gøre det lettere for vores kunder at vedligeholde deres websites - der var ikke nogen Open Source løsninger, langt størstedelen af danske virksomheder havde ikke nogen website - konkurrencesituationen var en helt anden end idag.

Ærlig talt er det INTET prestige i at lave websites - det er blevet et commodity produkt som så mange andre. 

Vi sælger stadig masser af løsninger, men vi har udviklet vores forretning fra at være en teknologi leverandør til at være en leverandør af forretningssoftware -altså software, hvor teknologi og "navne" er ligegyldige for kunderne, så længe man leverer den forretningsmæssige udvikling, som man har brug for. Det vil mange kunder gerne betale 50K+ for!

Det andet firma jeg har er ligeså commodity agtig - for der sælger vi tryksager. Tænk engang - for bare 30 år siden, var byens trykker én af de førende i et lokalt samfund. Der var prestige, der var penge i at trykke - man sad i virkeligheden på et magtapparat. Idag går man ind på en hjemmeside, taster hvad man skal have og få dage efter dukker det op og mon ikke de færreste tænker over hvor fantastisk det i virkeligheden er? En grafisk virksomhed idag er ét højteknologisk vidunder, hvor computere, workflow, kvalitetskontroller, administration, integration mellem systemer er på et så højt niveau at de fleste nok ville blive overrasket og mon ikke den lokale trykker idag er en helt "almindelig" mand i det lokale samfund - godt nok med nogle medarbejdere i sit lod, men så alligvel?

Prestige er mærkeligt - for man bliver ikke nødvendigvis rig, men man kan få opmærksomhed - tænk f.eks. på Copenhagen Sub-Orbital - mon ikke vi taler om et par iværksættere med blod på tanden, masser af arbejde, drevet af lyst og mon ikke bankmanden i perioder ringer og taler om overtræk? Hmm

Når jeg skriver dette, så er det ikke HELT off-topic, men tænkt som et indlæg i forlængelse af dit spørgsmål.

Produktion af produkter giver faktisk lidt prestige - og vurderes nok af langt de fleste som værende sværere, dyrere og mere risikovilligt end f.eks. at lave hjemmesider. Taler man om outsourcing, så er man naturligvis lidt i samme boldgade, som jeg selv er - altså det man øger værdien med er udelukkende netværk - man forædler jo ikke selve produktet ved blot at formidle - og udvikler man selv et produkt fra bunden, men skal lede efter underleverandører er det ofte baseret på standarder, eller at man når dagen er omme ikke er istand til at mobilisere kapital, volumen osv. til at producere selv! (overdrevet!)

Jeg tror f.eks. ikke at der mange iværksættere som i Danmark har startet en forretning op (indenfor de seneste 10 år), hvor man har udviklet den helt fra bunden med produktionsapparat, salg, marketing og administration - og mon ikke det er fordi det er for dyrt og for risikabelt i Danmark - trods alt?

En anden vinkel er også at verden dybest set ikke har brug for flere produkter - så når man opfinder og producerer noget, skal det afsættes som erstatning for noget eksisterende, eller man skal dyrke et nyt marked.. begge dele koster penge, tager tid og er ikke let.

Når jeg forretningsudvikler - og nogen gange gør jeg det bare i hovedet - og andre gange i regneark, SWOT analyser, forretningsmodeller osv. - så ender jeg ofte med at udvikle forretning, som tager udgangspunkt i noget eksisterende... men raffinerer det!

F.eks. er Print Provider her og nu på meget kort bane en print broker - vi køber tryksager flere steder i verden og leverer til kunder primært i Danmark (men også i Tyskland, Japan, USA, Sverige og andre steder) og på samme måde, som alle andre, så er vi udsat for konkurrence. Det er VERDENS letteste ting at købe tryksager til en lav pris og sælge dem til højere pris - bl.a. fordi markedet har en KÆMPE overkapacitet, som naturligvis gør dem som har investeret i maskiner, bygninger og personale ekstremt sårbare, hvis cashflow strejker! Så med det in mente, så startede vi for mere end 2 år siden på at udvikle en handelsplatform, hvor kunder kan forespørge på opgaver på deres eget sprog og så få svar fra leverandører i hele verden - som naturligvis tilsvarende svarer på deres sprog. Software kan hjælpe kunden med at benchmarke tryksager, planlægge produktioner, sammenholde logistikpriser, miljøparametre osv.. for os et KÆMPE projekt og vi arbejder naturligvis sideløbende med udviklingen på at opbygge et internationalt netværk af leverandører og kunder. Vores primære kunder er det vi kalder Nationale Franchisees - altså dem, som tager ansvar og udvikler vores handelsplatform i respektive lande. Selvom vi ikke er færdige med softwaret, så arbejder vi med opbyggelsen af dette netværk og det koster penge - vi er selvfinansieret, så det kræver at der skal sælges websites (lgo.dk), web-to-print løsninger (onprintshop.dk), tryksager (printprovider.dk) samt papir (copenhagenpaper) i mængder der kan sikre at vi kan rejse til messer, udviklingsmøder i Indien, kundebesøg i det meste af verden - alt sammen med øje for at skaffe økonomi nok til den løbende udvikling, samt udvikle markedet for kunder, partnere og trykkerier..

Er dette et produkt? Tja.. For nogen vil det blot være en hjemmeside - en avanceret én og nogen spørger hvordan vi sikrer at andre ikke bare laver det samme og det gør vi ikke - for der findes jo masser af firmaer, som ligner os lidt (meget lidt) f.eks. Brokerprint.dk og andre internationale tilsnit. Vi har ikke fundet noget der ligner vores platform og selvom der så gjorde, så er det for os kun et spørgsmål om at bruge platformen til at sikre det, som er vigtigst - nemlig at bruge softwaren som en platform til øge vores kunders forretning. Har det taget lang tid at bygge platformen - you've bet! er det svært - absolut. Er vi "sikre" på succes - nops. Er risikoen for fiasko tilstede - altid - og det er jo præcis det, som gør at vi arbejder SÅ målrettet med at teste, at finde de rigtige partnere og samtidig gøre det tilpas attraktivt til at de lokale partnere vil investere i det marked, som de skal arbejde i.

Så jo - Print Provider er et produkt - men det er ikke et kukur, eller en æske eller... det er et meget kompliceret forretningslogisk værktøj, som skal kapitaliseres i et marked, som har en samlet størrelse på over 1.000 mia. kroner og i et marked, som svinder til fordel for e-whatever og i et marked, hvor priserne er frit fald qua overkapacitet og teknologiskift. Men et par promille af dette marked er altså interessant og med de partnere vi har i Danmark forventer vi indtægter på over 500 tkr. pr. måned, når vi er oppe og køre - og det er baseret på de kunder, som vi har nu - og er altså ikke grebet helt ud af den blå luft.

Som med så mange andre produkter - er dette skabt ud fra en drøm. En drøm om at gøre en forskel, at gøre det lettere, at gøre noget i et marked, som allerede eksisterer og hvor processen for det hele allerede er veldefineret - vi drømmer altså om en disruptor og vi nærmer os dag for dag - for vi har sat os et mål, som vi har besluttet os for at nå..

/Morten

“Man opdager ikke nyt land, uden at være villig til at miste kysten af syne i meget lang tid”, André Gide

Fra København
Tilmeldt 6. May 13
Indlæg ialt: 31
Fra  DKS Innova Skrevet kl. 10:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Morten,

Tak for dit vældige interessante oplæg. Det var spændende at læse om dine overvejelser, tanker og praktiske udfordringer du/I erfaringsmæssigt har gennemgået. Er helt enig I at man skal drømme og stå inde for det man påbegynder, for at suge inspiration og motivation til de mange timer man kommer til at lægge i et vilkårligt projekt. Der skal flid, arbejdsmod og vilje, samt en lille smule held til at opnå succes.
Dog mener jeg også man af og til som igangsætter skal kaste sig ud i DET - for at prøve kræfter med det. Med DET, mener jeg at man skal bevæge sig ud af comfort-zone, afprøve et projekt og lære af de fejl, der uundgåeligt vil forekomme når man starter noget nyt. Ikke dermed sagt, at man ikke skal gøre sig grundige overvejelser over eventuelle faldgrupper og hvad succeskriteriet er. 

Rent personligt handler det (umiddelbart) ikke om prestige eller hvad omverden nu har af syn på det jeg laver, men mere om drømmen at se ideen forandre sig fra små neutroner i hjernen til reelle atomer i form af et fysisk objekt, der kan klare sig kommercielt.

Pøj pøj med det ;) 

 

Fra Slagelse
Tilmeldt 19. Mar 11
Indlæg ialt: 68
Skrevet kl. 11:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Dennis!

Jeg arbejder som designer og produktudvikler, netop inden for fysiske produkter, og jeg har hjulpet flere på vej til at realisere deres drøm.

Jeg har selv siddet som ide man, og fået produceret nogle af mine gode ideer, så jeg synes selv jeg har den rigtige baggrund for at sende folk på vej :) Desuden er der flere vækst- og ide fabrikker rundt omkring i landet, som rådgiver opfindere og hjælper dem videre. 

Hvem skal du have fat i? Ja, det afhænger selvfølgelig af hvilken type produkt det er, og hvor meget du selv kan, men lad os sige at du har fundet på en ny grydeske, som verdenen ikke kan klare sig uden! Desværre rækker dine evner ikke længere end til en ide beskrivelse og nogle håndskitser.

Så ville du typisk skulle starte med en som mig, der kan hjælpe dig til at få designet på plads, og få lavet en 3D tegning af skeen, som du kan tage med til det næste led.

Afhængigt af din kapital kan det enten være produktion, eller hvis du har lige så mange penge som os andre :P At undersøge om din ide faktisk er så god som du selv mener, og om der er nogen der ønsker at købe / forhandle din grydeske.
Dette vil typisk foregå ved at jeg hjælper dig med at få lavet nogle rigtigt flotte billeder til en brochure, som du så kan sende rundt til potentielle kunder. Hvis du gerne vil investere lidt mere, så kan du få lavet en prototype. Prisen på det er meget faldende lige for tiden, da 3D printerne er i rivende udvikling, både teknisk og prismæssigt.

At finde de rigtige virksomheder at sælge ideen til er det allersværeste, og her kommer din iværksætter gejst virkelig på prøve :P Du skal regne med at blive afvist, ignoreret og sendt videre mange gange, med mindre du har fundet et virkeligt godt niche produkt!

Næste skridt er så at få det produceret. Måske har virksomheden du har fundet, sine egne produktions faciliteter, ellers så skal du ud og finde en produktions virksomhed som kan producere i en mængde, og til en pris, så det stadig kan betale sig. Der får du så en 3D fil af mig, som du kan sende med rundt, til at indhente tilbud, og som virksomheden siden hen vil producere formen ud fra.

Du skal så vurdere hvilken form for emballage du gerne vil have din grydeske solgt i. Skal den ned i en flot kasse, eller skal den bare have et prisskilt på og så ud af døren? Hvis du gerne vil have en flot kasse med tryk, kan du enten få en fotograf til at tage nogle flotte billeder af grydeskeen, eller få nogle flotte renderinger af mig.

De sendes så videre til en grafiker, som laver et rigtigt flot tryk til dig. Nogle grafikere har også selv mulighed for at lave renderinger, og vi aftaler så bare at jeg sender nogle 3D filer til ham/hende.

Selve pakningen kan produktions virksomheden oftest hjælpe med.

Så ja, der er mange til at tage hensyn til hvis du selv vil stå for det hele, hele vejen :) Men du skal ikke give op! De fleste handels virksomheder har deres egne producenter, så når du først får solgt ideen kan du læne dig tilbage og glæde dig til at se din ide komme frem på hylderne.

Desuden er der, som før nævnt; Folk, institutioner og netværk der har med det her at gøre til hverdag, og de er klar til at holde dig i hånden og rådgive dig hele vejen. Så du skal ikke fortvivle selvom det virker omfattende :)

- Jens

www.heldaldesign.dk - Industrielt Design, Produktudvikling og andre kreative service ydelser!

Fra København
Tilmeldt 6. May 13
Indlæg ialt: 31
Fra  DKS Innova Skrevet kl. 10:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jens

Mange tak for dit udførlige svar. Det var helt perfekt og indeholdte meget af den information jeg søgte.

Har været inde på Heldal Design's hjemmeside og se jeres produkter. Materialer, form og stil ligger meget op ad hvad jeg visuelt havde forstillet mig produktet, jeg har i tankerne, kunne benytte.Måske vi skulle sætte os ned sammen, så jeg kan få dig forklaret om ideen, og høre om hvorvidt du synes der kunne være marked for det.

Tak for motivation-pitch'en - jeg holder fanen højt og fortsætter march'en mod drømmen kompromisløst !!!

God weekend,

Dennis

Tilmeldt 30. Aug 13
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 10:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Heldal Design:
Hej Dennis!

Jeg arbejder som designer og produktudvikler......

Hopper lige ind her, håber ikke det gør noget :)

 Det her topic var præcis det som jeg stod og manglede svar på og kanon svar du har givet, har også hjulpet mig en del !

 Dog har jeg stadigvæk nogle spørgsmål jeg håber nogen kan svare på og håber det er ok at stille dem i det her topic ?

 Når man nu har et produkt og har kontaktet f.eks Heldal Design, fået 3d tegninger og evt. står med en prototype og brochurer osv.

 Er der så ikke flere måder at gribe den an på ? Jeg tænker her at man f.eks kan sælge idéen helt, sælge produktet igennem en virksomhed (ikea, biva osv ?) og så få procenter, eller selv sælge sit produkt via. hjemmeside/fysisk butik ???

 Har gået meget med tanken om det første altså at få produceret min idé, have alt klar og så få en aftale igennem med en virksomhed om at de køber mit produkt og må sælge det osv. og så er jeg egentligt ude af den historie. Men hvordan og hvorledes, når man nu er helt sprit ny i branchen "iværksætter" så er det en anelse svært at føle på om man bare stormer ind til Ikea til et møde man har aftalt og siger det her produkt må i købe rettighederne til af mig for 700.000 kr og så sidder de alle sammen og griner højlydt....

Derudover skal man vel have patent for at idéen ikke bare bliver nuppet eller hvordan fungere den del ? Det er jo ret dyrt at få patent på verdensplan og endda også i danmark hvis man nu ender med at stå med et patent til sidst som ingen gider købe.

Håber i kan hitte hoved og hale i teksten, er lidt forvirret omkring selve salgs-delen som i nok kan se :)

Fra Slagelse
Tilmeldt 19. Mar 11
Indlæg ialt: 68
Skrevet kl. 19:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Dennis!

Selv tak! Glad for at det var til hjælp!

Du er velkommen til at fange mig på mail eller tlf!

jens@heldaldesign.dk

Glæder mig til at høre om din ide!

- Jens

www.heldaldesign.dk - Industrielt Design, Produktudvikling og andre kreative service ydelser!

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 20:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis man har en ide til et fysisk produkt, og er på bar bund, vil jeg tro at Teknologisk Institut er et godt sted at starte. De har folk som ved en masse om prototyper, udvikling, produktion etc. De kan ikke gøre det praktiske, der skal du ud og have fat i underleverandører (så vidt jeg ved), men de kan hjælpe med processen fra ide til produkt.

Mvh Carsten

Fra Slagelse
Tilmeldt 19. Mar 11
Indlæg ialt: 68
Skrevet kl. 20:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Occidio!

Du kan godt sælge din ide helt! I mange tilfælde er det også at foretrække, da det kan være svært at få afsat nok produkter på egen hånd, til at det kan være rentabelt. Så tager du bare brochuren / prototypen med ud til nogen du mener kunne være interesseret i at købe ideen :) Det du skal være opmærksom på her er, at hvis det er et veletableret design firma du ønsker at sælge ideen til, så har de ofte deres egen stil.
Det vi så kan gøre, er at lave nogle forskellige ideforslag til brochuren som passer ind i de forskellige stile, eller laver prototypen sådan at den selvfølgelig ser godt ud, men ikke læner sig op ad en bestemt stil. På den måde kan virksomheden selv sætte deres præg på ideen.

At du sparker døren ind og skriger "700.000 eller jeg skrider!" er nok generelt en dårlig salgs teknik ;) Få diskuteret produktet lidt, find ud af om de er interesseret, og læg så dit så dit ønske beløb på bordet. De vil så typisk komme med deres eget bud, og så forhandler i. Nogle virksomheder, som fx Ikea giver dog kun royalties, altså en lille % del af hvad de har omsat på produktet. Men det kan jo også være godt nok, da der er Ikea butikker i hele verdenen!

Jeg vil ikke anbefale dig at du starter din egen butik for at sælge det ene produkt. Det tager tid at skabe en kundebase, og det er sjældent man kommer i en butik der kun forhandler 1 produkt. Desuden er det også dyrt at starte en produktion op, så får at få mængde prisen ned på et niveauhvor man både kan sælge produktet, og samtidig have et overskud, ville man skulle købe en masse produkter fra start af, hvilket måske ikke er så smart hvis man ikke er sikker på om kan kan sælge det igen ;) Undtagelsen ville være hvis dit produkt tilbød en løsning på et specifikt teknisk problem, hvor der var lav eller ingen konkurrence, og du kunne kræve en høj pris.

Angående Patent..
Den er svær, da det hovedsageligt er en vurdering af de personer du henvender dig til, som du i reglen aldrig har mødt.
Det er selvfølgelig op til dig, men jeg synes at ofte er patent en unødig udgift. De veletablerede design virksomheder i DK, vil gerne beskytte dine rettigheder og vil ofte hjælpe dig med at få papirene i orden inden de vil se dine forslag, hvis du ønsker det.
Skulle der opstå et tvivls spørgsmål om rettighederne, vil mail korrespondance være et godt bevis, så sørg for at få så meget af aftalen på skrift og vær klar omkring hvad du ønsker / hvad i aftaler.
Hvis I har et møde face-to-face, så skriv et mødereferat og få deres underskrift på det, så I er enige om hvad der er foregået.

Fx vil jeg også helst have at ændringer og lign. foregår via mail, så hvis du fx ønsker at have en ting ændret, og jeg så fakturerer dig en time for det, så kan du ikke komme bag efter og sige at "Det har jeg aldrig sagt!" :) 

Men som sagt, så er de fleste virksomheder flinke nok til at overholde rettighederne :)

- Jens

www.heldaldesign.dk - Industrielt Design, Produktudvikling og andre kreative service ydelser!

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)