Hej Aminoer,
Kunne godt tænke mig at høre lidt fra jer der er startet ud med et produkt, hvor der lige pludselig dukker 3-5 andre netbutikker op med samme? Vi har et produkt vi var 3 om at have på nettet til en start. I løbet af de sidste 3mdr er der dukket 4 andre butikker op med det samme mærke. Det er vel og mærket inden for en tidsgrænse, hvor vi endnu ikke har fået slået vores navn så fast, at kunderne handler hos os. Vi sælger et forholdsvist dyrt design mærke, og konkurrencen gør også, at priserne bliver dumpet så meget, at kunderne ikke længere er trofaste, men går nu kun efter den billigste pris, samt mærket får en helt anden status pga den store rabat de får. Har nogen nogle forslag eller erfaringer med ovenstående? Det er efterhånden ved at være et stort problem da der ikke rigtig bliver skabt nogen omsætning;0( |
Du skriver ikke hvad produktet præcist er - men som udgangspunkt kaldes fænomenet "konkurrence", og det er noget, man må leve med.
Princippet i at drive forretning er simpelt: Gør det bedre end de andre eller gør noget, de andre ikke gør.
I jeres tilfælde gør I åbenbart det samme som de andre, men ikke lige så godt, og det kan selvflg. betyde, at I så lukker og slukker. Men som de sagde i Godfather: Go to the matresses, altså, gå i kamp. Find ud af, hvordan I kan adskille jer fra de andre, eller hvordan I kan gøre det bedre end de andre. Ideer:
- Kør markedsføring på et højere niveau end de andre, på en måde, så kunderne kommer til jer men ikke til de andre. Det er vigtigt, at I bevarer jeres forspring i markedet, og husk, at kunderne ikke altid går efter den laveste pris. De butikker, der har størst dækningsbidrag og volumen, har også flest penge til marketing. Den, der konkurrerer på pris ved at reducere marketingsbudgettet, går en farlig tid i møde.
- Lever value added ydelser, dvs. ydelser og/eller produkter, der tilknytter sig til det primære produkt.
- Overvej, om det nu også er det produkt, I ønsker at sælge.
- Overvej at udnytte det, at andre sælger samme produkt, til jeres fordel. Det betyder åbenbart, at der er et market... her kan man gøre mange ting, både mht. PR/markedsføring, fusioner osv.
Mere konkret rådgivning kræver nok, at du fortæller mere om jeres produkt.