Hvis jeg skal forfatte SEO-artikler for andre - evt gennem AminoFreelancer - er det så nødvendigt at stifte et firma? Kan jeg gøre dette på freelancebasis uden at skulle stifte en enkeltmandsvirksomhed? Man må jo tjene 50.000 om året, før man skal betale skat af det, så vidt jeg ved - og det er der jo nok ingen chance for, at det kommer op på, da det blot ville være for at supplere min SU.
Hvis ikke jeg skal starte virksomhed, skal jeg vel stadig holde regnskab, og sende til skat? Jeg er helt på bar bund, så håber at i kan hjælpe mig :-)
Nej, det er forkert, du skal betale skat af alt du tjener ved siden af din SU. De 50.000 er grænsen for hvornår du skal momsregistreres.
Fordelen ved at lade sig momsregistrere, er at dine kunder så kan trække momsen fra. Hvis du f.eks påtænker dig at lægge din i samme prisleje som de andre udbydere af SEO artikler, herinde, så vil du alt andet lige være 25% (Moms sats) dyrere end dem, selvom du kører med samme priser. Giver det mening?
YourBanker - Sammenlign lån og få gratis tips og tricks
Man må jo tjene 50.000 om året, før man skal betale skat af det
Nej du skal betale skat af enhver krone du tjener - føre regnskab og opgive din fortjeneste fra krone 1
Det du misforstår er, at man ikke BEHØVER momsregistrere sig før man kan FORVENTE at OMSÆTTE for 50.000 kr på 12 måneder i træk (uanset kalenderår) Læs om PLIGT TIL MOMSREGISTRERING
Baastrup:
Hvis ikke jeg skal starte virksomhed, skal jeg vel stadig holde regnskab, og sende til skat
Du skal føre regnskab uanset CVR eller ikke, og du skal ha udvidet selvangivelse hvor du opgiver dit overskud og evt andre tal i rubrikkerne fra 211 og frem. Du skal IKKE sende regnskabet, men opbevare det i 5 år og hurtigt kunne stille det med alle bilag til rådighed for skat, hvis de ønsker at checke noget
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Tak for alle svarene! :) Ja, den glippede lige med skat - det er jo selvfølgelig moms.
Det vil sige, at jeg skal starte en enkeltmandsvirksomhed, og så kan jeg egentlig bare gå igang med at sælge og føre regnskab over hvad jeg tjener samt bruger i virksomhedens navn, som jeg skal beholde i minimum fem år - Er det virkelig så simpelt at gå til? Ved godt at der ligger masser af arbejde i det, men er fremgangsmåden så enkel?
Jeg er simpelthen på bar bund, da jeg aldrig har beskæftiget mig med opstart af virksomhed før, så undskylder på forhånd hvis jeg spørger dumt.
Ja så enkelt er det - men det er klart, at der er mange regler for hvad man kan fradrag og mange regler for ting hvor man må fradrage en del af momsen i moms kun (repræsentation/gaver/hotel og andet) og regler for hvis ting bruges både privat og i virksomhed - men ellers ja - det er ikke slemt.