Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Lyst til at prøve kræfter med elektronisk ordrer, faktura eller andet gratis??

Side 2 ud af 2 (11 indlæg)
Fra Sønderjylland
Tilmeldt 27. Jul 07
Indlæg ialt: 118
Skrevet kl. 22:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Begge

Faktura via PDF har bestemt sine fordele. Netop at man kan sende den via email og dermed spare porto. Nogen virksomheder har regnet sig frem til at det koster mellem 7 og 12 kroner at sende en faktura via post Danmark. Dette er baseret på tid til udskrift, papir, konvolut og frimærke. Om den estimering holder, er vist op til den enkelte at vurdere.

Det giver dog mest en fordel for dem der sender den. I den anden ende skal oplysningerne stadig tastes ind i økonomi systemet. Nogen virksomheder har dog fået det tilpasset således at oplysninger kan hentes ud af pdf filen elektronisk. Men så er vi igen ovre i at der skal en programmør på banen til at skræddersy løsningen for modtageren.

EAN nummeret er som sådan ikke et format, men derimod en elektronisk postkasse på VANS nettet. Den udtages af EAN styrelsen og er unik for hele kloden (Skal i hvert tilfælde forestille at være det) Den koster i omegnen af 5000 til 6000 kr. at få udtaget. EAN nummeret registreres hos en VANS udbyder, en slags Internet udbyder bare på VANS nettet. Når man så sender en faktura eller en ordre eller hvad det nu måtte være, så bruger man EANnummeret som den fysiske adresse på VANS nettet.

OIO fakturaen har dog den fordel at man også kan bruge virksomhedens CVR nummer, og man sparer dermed udgiften til EAN nummeret. Dette er en tilladt del af OIO standarden. Nogle virksomheder forlanger dog at man sender via VANS nettet, og så skal man have en postkasse hos en udbyder. Det hænder dog man kan sno sig udenom.

Vans nettet har den fordel, at filen som sendes, valideres for syntaks fejl. Du har dermed mulighed for at sikre at du ikke afsender eller modtager filer der ikke overholder standarden. Det er dog begrænsninger i denne kontrol. Og hvis man ønsker en tilpasset kontrol, så koster det. Her skal man igen forestille sig nogle dyre konsulenter som skal i gang med at programmere til de dyre timer. Af dem vi har I Danmark, kender jeg til en 3 - 4 stykker af slagsen. Alle af varierende kvalitet. Men der findes også nogen der kan deres kram.

Personligt foretrækker jeg ftp kommunmikation. Direkte aflevering hos kunde eller leverandør, og så koster det ikke andet end server og lidt software. På min egen udviklede platform har jeg mulighed for at sætte netop de valideringsmetoder op der måtte blive efterspurgt. Det kan være beregning af sumtotallen, kontrol af vare numre etc. Desuden er min platform overvåget 24/7 på den måde, at skulle der ske noget, så får jeg øjeblikketligt en SMS på min telefon. Desuden får jeg hver 3 time en status SMS så jeg er sikker på at systemet er oppe. Den er hostet ved Scannet, og derfor oppe 99,9 procent af tiden.

Tja sådan kunne jeg blive ved at snakke, når der nu endelig er nogen der gider at lytte på hvad jeg bruger min tid på :-)

Til dig Brian vil jeg lige sige, at du er velkommen til at kontakte mig med spørgsmål af enhver art angående emnet. Som du måske har luret, elsker jeg at tale EDI. Og jeg fakturerer INGEN for at ringe efter gode råd eller sparring.

Lisbeth, jeg er glad for at jeg er ved at vinde din fortrolighed, og jeg skal love dig at jeg misbruger den ikke :-)  Du må meget gerne ringe til mig for en uddybning af mulighederne. Men min hverdag er meget præget af møder, så for en sikkerheds skyld syntes jeg lige vi skal aftale et tidspunkt. Mit nummer står på min hjemmeside under kontakt, og du kan maile mig på hans@kinedic.dk.

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig.

MVH Hans Poulsen hans@kinedic.dk www.kinedic.dk
Side 2 ud af 2 (11 indlæg)