Før du vælger tekstforfatter, bør du overveje, hvor vigtige dine tekster er. Hvis teksterne skal bruges til at etablere troværdighed og kontakt mellem dig og din kunde, er de meget vigtige, og du bør sikre dig, at du har fuld tillid til, at den tekstforfatter, du vælger, løser opgaven godt og professionelt. Hvis de tekster, du skal have lavet, kommer til at ligge på eksterne sider med henblik på at opbygge effekt i søgemaskinerne, er deres kvalitet ikke helt så vigtig. Hos mig starter et kundeforhold altid med en afklaring af kundens behov. Det bliver lynhurtigt meget personligt, og jeg kan derfor ikke give dig en skematisk oversigt over, hvordan jeg arbejder. Når jeg har kunder, som skal formidle noget fagligt vanskeligt stof, starter researchfasen naturligvis med en dialog med kunden. På den ene side skal vi sikre, at fagligheden er i orden, men vi skal heller ikke gøre stoffet tungere end målgruppens interesse og forståelse. I den type opgaver går teksten ofte frem og tilbage mellem kunde og tekstforfatter nogle gange, før den sidder helt i skabet. Hvis vi hos Tekstspot skulle skrive 100 artikler om marinerede sild - hvilket i øvrigt ikke ville være noget problem - ville jeg nok dele opgaven ud til 5-10 af mine skribenter. Jeg ville vælge de skribenter, som interesserer sig for mad, så jeg var sikker på, at teksterne blev skrevet med det rigtige engagement. Sproget er heldigvis en uendelig størrelse, så jeg har endnu ikke oplevet at løbe tør for unikke formuleringer om et emne. Jeg har af og til en kunde, der lige skal bruge 50 ord, om ét eller andet håndværksmæssigt emne - det kunne være tagrender - som grundtekst på en hjemmeside, hun laver for en virksomhed. I sådan en situation trækker jeg først og fremmest på min egen erfaring, og når den en sjælden gang ikke rækker, laver jeg et egentligt researcharbejde. Du kan have fordel af at overveje nogle af følgende kriterier, når du vælger tekstforfatter: Uddannelse Venlig hilsen Hans |
iVinkel:Hvis ikke jeg helt har misforstået noget (), så lever branchen jo netop af den SEO-mæssigt afgrundsdybe forskel der kan være på en selvforfattet tekst og en professionel, right?
Næh - det er faktisk ikke helt rigtigt.
Min erfaring er, at man som tekstforfatter lever bedst, hvis man kan levere tekster, der giver kunden en værdi, der svarer til det, han skal betale.
Den SEO-mæssige værdi er kun én af mange parametre i den sammenhæng.
I dit eksempel med produktbeskrivelserne i en webshop, mener jeg, at den konverteringsmæssige værdi har noget større betydning end den SEO-mæssige. Det nytter jo ikke at have mange besøgende (på grund af god SEO), hvis de ikke køber noget (på grund af elendige produktbeskrivelser).
Venlig hilsen
Hans