Har nu revideret min webshop flere gange, hvilket gør den en smule bedre hver gang. Jeg har selv lavet alt på hjemmesiden fra bunden, så ha det lige i tankerne når du skal bedømme den. Derudover arbejder jeg på at gøre det hele uden månedlige faste udgifter, så paypal-betalingen var noget nær min eneste mulighed for kort-betaling. Jeg har haft nogle placeringsproblemer med menuen i venstre side, på nogle af under-siderne. |
Det er og bliver mig en gåde hvorfor flere webshops vælger åbenlyst at annoncere for konkurrenterne.
Jeg trykkede mig ind under dine powerballs og wupti, aller øverst lige det sted hvor man læser aller først, er der et rigtig godt tilbud fra bodyman.dk, som er nogle kroner billigere, hvor jeg kan slippe med paypalbøvl - kan du give mig 1 god grund til jeg skal blive på din side og handle?
Dernæst så vil jeg som kunde løbe "skrigende" væk når jeg trykker på læg i kurv, og ryger over på en amerikansk side, der er ikke mange danskere der kender til paypal med mindre man befærder sig meget på nettet, og dise brugere vil du helt sikkert skræmme væk.
Istedet vælger jeg: bestil uden gebyr, det lyder jo fristende, men får en popup op hvor jeg nu igen skal vælge produktet? Det har jeg da lige gjort, der er jo en bestil uden gebyr knap under hvert produkt? Som kunde tænker jeg, mon jeg kan bruge dankort når jeg bestiller på denne måde? Jeg laver så en testordre (håber det er okay, det er ren volapyk i den) og jeg bliver smidt videre til en side der stadig er i dit popup, hvilket gør jeg slet ikke kan læse den tekst du skriver.
Jeg undrer mig meget over hvordan betaling kommer til at foregå? det har jeg da intet hørt om mens jeg bestilte, jeg har heller intet hørt om leveringstid, dine handelsbetingelser eller lign? Så jeg klikker lige på info ovre i din menu, men den ser ud til at være død, jeg kommer ihvertfald ikke nogen steder ved at klikke ind på den.
Jeg håber du kan tåle min hårde kritik, jeg tvivler på der vil komme nogle kunder hele vejen igennem forløbet, og når du så samtidig ikke oplyser hverken handelsbetingelser eller lign. så er der nogle store problemer.