Hej Michael
Kan godt forstå du er i tvivl. På hobbyvirksomhed.dk står der netop - såfremt din virksomhed anses som en hobbyvirksomhed – at du ikke skal opkræve moms selvom du har en omsætning over 50.000. Det er under den forudsætning at det ikke er tale om en økonomisk virksomhed i momslovens forstand.
Hobbyvirksomhed er et begreb, der oftest anvendes i forbindelse med indkomstskat. En virksomhed, som skattemæssigt anses for en hobbyvirksomhed, kan alt efter omstændighederne godt være økonomisk virksomhed i momslovens forstand.
Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er normalt tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og derfor
med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Og det er min opfattelse din virksomhed vil blive betragtet momsmæssigt som en økonomisk virksomhed.
Og så skal din virksomhed momsregistreres såfremt du forventer en omsætning over 50.000(12 mdr.).
Dvs. at din virksomhed måske skattemæssigt vil blive betragtet som en hobbyvirksomhed men i momslovens forstand vil din virksomhed anses som en økonomisk virksomhed.
For at være helt sikker på hvordan SKAT ser på det kan det måske være en god idé at spørge dem af.