Jeg står i den situation, at jeg snart er klar til at få mit onlineprojekt skudt igang, og har i den forbindelse brug for lidt startkapital (kr. 100.000). Sagen er den, at jeg løber projektet igang sideløbende med min fuldtidsstilling i andet firma, og derved fortsat vil have en kontinuerlig indtægt det første stykke tid. Jeg foretrækker at skaffe startkapitalen via et privat banklån/forbrugslån og herefter skyde dem i virksomheden. Nu er det store spørgsmål så, om bankerne forventer at se en forretningsplan for min kommende virksomhed, når jeg blot ønsker at låne pengene i privat regi? Det skal samtidig siges, at jeg har en god historik i banken, og altid har betalt aftalte afdrag på privatlån, boliglån osv. Som nævnt ovenfor, vil jeg have mulighed for at afdrage som hidtil (har et eksisterende privatlån, som er tilbagebetalt indenfor 3 mdr.). Jeg kunne selvfølgelig kontakte min bank for svar, men jeg regner med, at andre har stået i samme situation. |
Hvis du beder om 100.000 og derunder er det vist politikken i de fleste banker, hvis du ellers er rimelig kreditværdig og ikke før har skabt problemer for dem, at du kan få dem på dine blanke øjne. Spørg dem da, det værste der kan ske er at du får et nej