Ja, solen skinner og det er varmt, hvilket måske kunne forlede jer til at antage, at jeg er gået helt fra snøvsen. Det er jeg imidlertid ikke og jeg får i øjeblikket ideer efter samme princip, som når torsken lægger 5 millioner æg i håb om at 3 af dem overlever og bliver til noget. Det koncept jeg brygger på lige nu, henvender sig til de egne af verden, hvor vestlig "luxus" giver status og hvor der findes mange nyrige, der gerne betaler hvad det koster (hvem sagde BRIK-landene?). Nu har jeg fået den tanke, at et led i den ultimative service, som efter mine begreber hører med til konceptet, kunne indbefatte at jeg rydder alle sten, små som store, af vejen for kunden. Enhver barriere der får ham til at tøve med at bestille eller at browse væk fra siden, skal fjernes. Selve check-out processen, kreditkortbetaling og kedelig læsning om noget så ligegyldigt som fragtomkostninger, toldbehandling o.s.v. skal selvfølgelig være tilgængelig, men for dem som gerne overlader besværet til andre og er ligeglad med hvad det koster, skal det være muligt at kunne nøjes med at indtaste navn og adresse og kreditkortnummer og så klikke på "Send"-knappen. Der vil blive sendt en kvittering inkl. totalbeløb, samt et link til en side, hvor der kan vælges mellem følgende:
Denne ubegrænsede tillid må have en positiv virkning på f.eks. en kineser? Jeg tror på, at antallet af kunder der vil misbruge tilliden er overskuelig, men at det selvfølgelig vil ske. Det vil jeg så tage højde for i budgettet, ved at afsætte f.eks. 10% til tab på den konto. Jeg ved godt at ovenstående vil udløse alle de røde lamper hos mange, men prøv alligevel at give det en tanke. Er det helt ude i hampen? Vil jeg opnå en positiv, psykologisk effekt af det, eller vil det være rent spild af penge? |
At give kredit er jo et spørgsmål om tillid mellem køber og sælger - og så for mit eget vedkommende et spørgsmål om rent faktisk at KUNNE vurdere om en person er kreditværdig. De fleste mennesker køber jo aldrig noget med en intention om IKKE at betale.
Jeg ville aldrig turde kaste mig ud i et sådant eventyr - som jeg iøvrigt synes lyder lidt naivt - for tjener du 10% på et givent produkt og du så ikke får dine penge, så skal der 10 kunder til at betale dit tab + plus det cashflow som du skal generere for at finansiere de produkter du skal købe, før du kan sælge dem.. så det vil altså kræve et likviditetsberedskab af de lidt større - tror jeg.
Når du som bruger taster dit kreditkortnummer, vil du vel "reservere" beløbet på samme måde, som f.eks. Hotels.com gør? og i dette tilfælde kræver det jo at kunden har en positiv kredit record allerede..
Det tab du sikkert må forudse i dette setup, tror jeg vil være ligeså stort eller større, som det f.eks. koster at anvende ESCROW - har dog aldrig set nogen bruge det i Danmark? (men du kan jo se, hvordan Aliexpress og Alibaba) bruger ESCROW, som jeg selv har købt igennem flere gange... De tager 5% i kommission (såvidt jeg husker!)
Jeg tror altså ikke rigtig at dette vil gøre dig rig i det lange løb - men jeg kan jo tage fejl!
/Morten