Corel Draw
Hvis layoutet er et typisk produktkatalog, er et tegneprogram ikke velegnet. Hertil vil man typisk bruge et sideombrydningsprogram som Indesign eller Quark XPress (Scribus kender jeg ikke).
Men ellers har du ret: Hvis Lars ikke har erfaring med disse programmer, er det halsløs gerning at kaste sig ud i det.
Til Lars: Før du gør noget som helst, så kontakt et/dit trykkeri. De vil næsten helt sikkert kunne tilbyde at (layoute og) ombryde dit katalog, hvis du leverer billeder og data. Data, som jeg formoder du har i struktureret form), kan de modtage i kommasepareret format, eller måske endda en databasefil, afhængigt af hvordan du lagrer dine data. De vil endvidere kunne oplyse om kravene til dit billedmateriale.
Offsettryk er vist overkill for så beskedent oplag, men i den nærmeste, større by (vel Ålborg for dit vedkommende), findes helt sikkert proffe kopicentre, der er perfekte i den slags opgaver og langt billigere, da forarbejdet og startomkostningerne for offset er relativt store.