Hej I glade talmennesker. Jeg har verdens kedeligste firmabil: En hvid Peugot Expert, der vil kunne sælges for ca. 40.000 kr. Den kører ca. 15 km på en liter diesel, og den koster vel i omegnen af 5000 kr. i afgift og det samme i forsikring pr. år. Bilen er fra 99, så der er nok reparationer for et par kilo eller tre om året. Bilen er ejet af firmaet, og må ikke bruges privat. Ud over verdens kedeligste firmabil har jeg også en vision og en passion. Jeg vil gerne have den frihed, der ligger i at måtte bruge firmabilen privat. Jeg vil gerne have en firmabil, som er markant i gadebilledet. Jeg er helt vild med veteraner - især nogle bestemte - fra 60'erne. Jeg har set nogle stykker og jeg kan nok være heldig at finde et godt eksemplar til ca. 50.000 kr. Min mekaniker siger, at den kan holdes levende og i god stand for ca. 10.000 om året. Vægtafgiften på en veteran er vist meget lav (ved ikke helt, hvor lav), og det samme er forsikringen. Bilen kører ca. 8 km på en liter benzin med additiv (den skulle have haft bly). For firmaet kører jeg ca. 10-15000 km pr. år. Inde i mit ikke alt for talstærke hoved tumler jeg derfor med følgende regnestykke: Hvor meget vil det koste mig at købe min drømmebil og få km-penge fra firmaet i stedet for at bevare den kedelige franskmand i firmaregi. mvh Hans |
Hej
Mulighed 1:
Du kan hæve 3,35 kr. pr. kørt kilometer i en privat bil i firmaet (husk kilometerbog). (Kilometer over 20.000 km. kan du kun få det halve for.)
15.000 km. a 3.35 = ca. 50.000 kr.
Benzin (9-10 kr./liter 8 km./liter) = ca. 16.000 kr.
Vedligehold = ca. 10.000 kr.
Fors./vægtafg. = ca. 10.000 kr.
Mulighed 2:
Fri bil
Alle omkostningerne betales af firmaet også de private kilometer og kan trækkes fra i det endelige overskud. Dog skal du beskattes af minimum 25% af 160.000 kr.