Vi for rigtig mange pakke tilbage (få i forhold til mængden vi sender), hvor enten kunden er "ubekendt" på adressen, ikke har navn på postkassen/dørsprækken, nægter modtagelse, forkert adresse (her skriver kunden direkte deres adresse forkert) osv.
I starten "åd" vi bare denne ekstra udgift vi havde på forsendelse og ompakning mm., men efter at vi begyndte at sende flere og flere pakke ud og antallet af returpakker steg, begyndte vi at kigge på en ekstra udgift vi havde. Mange gange røg vores fortjeneste, da porto ikke er billig mere, som det var før i tiden.
Nu har vi valgt at dele det lidt op.
Hvis det er Post Danmarks skyld, så betaler selvfølgelig omkostninger, og kunden for en undskyldning for at Post Danmark har F.... op i det og i nogle tilfælde også en rabatkode, da deres levering jo bliver forsinket. Men det er en vurdering fra gang til gang.
Hvis det er kundens skyld, og især hvis de har indtastet en forkert adresse (og jeg forstå simpelthen ikke hvordan det kan lade sige gør, men det kan det), så tager vi et ekspeditionsgebyr ekstra på kr. 50,- for ompakning og forsendelse.
Kommer den retur fordi at kunden ikke har sit navn på postkassen (nogle gange aflevere PD den og andre gange ikke), så er det igen en vurdering fra vores side om vi betaler omkostninger eller om vi opkræver 50,-.
Men vi er begyndt at gør meget ud af at fortælle kunderne at de skal huske at have navn på postkassen og de skal altid lige tjekke om deres oplysninger er korrekte når og efter de har afgivet en ordre, så vi kan nå at rette det, inden vi sender.
Det er blevet bedre, efter at vi hjælper kunder så meget som muligt.
Men generelt er den en træls ting og vi kunne da også godt tænke os at høre hvis der er andre som griber det anderledes an.
For vi har hele tiden i baghovedet at kunden gerne skal have en god oplevelse, selvom det er dem som laver en fejl :) men det er også vigtigt at vi holder vores omkostninger nede.
De Bedste Hilsner
Danny Christensen