Kære Amino'er Jeg søger konkret vejledning vedr. korrekt procedure ved manglende betaling af faktura. Rykker er afsendt med varsel om inkasso. Hvad kan vi gøre herefter? Har nogen af jer konkret viden på området eller erfaringer hermed, vil jeg meget gerne kort drøfte sagen over mail - pernille@gudiksen.dk - eller pb inden vi sætter gang i det store cirkus med advokater, inkassobureauer og lignende. På forhånd mange tak. |
Når du har rykket som du skal, så kan du evt. aflevere sagen til en advokat, der så tager sig af det.
Hvis skyldneren har pengene, men bare ikke vil betale, så burde advokaten kunne skaffe dig dine penge hjem uden omkostninger for dig. Det er så skyldneren, der også betaler for advokatens arbejde.
Har skyldneren derimod ikke en rød reje, koster det dig lidt til advokaten, men så kan du til gengæld trække faktura-beløbet fra som "tab på debitorer", selv om det er ærgerligt og kun et lille plaster på såret.
Og selv om det er ærgerlige penge at lægge oven i det tab, man allerede har lidt, så har jeg det personligt sådan, at jeg er mere afklaret med tabet, når jeg har gjort, hvad jeg kunne for at få pengene hjem.
Vi har talt med forskellige inkassofirmaer, men indtil videre har vi haft så få sager, at vi har sparet penge på at bruge vores egen lokale advokat.