Jeg har her til morgen konstateret at en af mine kunder har indbetalt for meget. Udfordringen er den, at jeg har gjort kunden op og derved fremsendt en kreditnota på vores aftale, samt fremsendt en ny faktura, på det korrekte beløb. Min kunde vælger så at indbetale den krediterede faktura...
Hvordan får jeg så dette bogført?!
Jeg kan ikke indbetale et større beløb på fakturaen i mit regnskabs system end fakturaen lyder på, derved er jeg i tvivl om hvordan det håndteres.
Efterfølgende skal jeg jo returnere det overskydende beløb til kundens bank, hvilket jo også skal registreres korrekt, ikke mindst i forhold til momsdelen.
for det første, så er moms underordnet. Du har registreret din salgsmoms korrekt ved dine fakturaer og kreditnota. At din kunde så betale for meget berører ikke momsen.
Du bør kunne registrere din kundes indbetaling på dennes debitorkonto, som så vil gå i 'minus'.
Hvis det er en løbende kunde kan du så gøre opmærksom på overbetalingen og sige, at de kan modregne den i næste betaling.
Hvis du skal have hjælp til bogføringen, så skal du nok angive dit økonomisystem.
Accountman Regnskabsservice - regnskabshjælp til din virksomhed - www.accountman.dk
Og tusinde tak for svar. Jeg benytter billysbilling i det system kan jeg ikke indbetale "for meget" på kundens konto kun det reelle beløb for fakturaen. Der er den mulighed at jeg manuelt skal oprette en postering, hvis dette er tilfældet, vil jeg gerne bede jer om hjælp, så jeg får registreret dette korrekt i bogholderi systemet!
Det er da ikke praktisk, at du ikke kan lægge det overskydende beløb ind som et "overskud" på kundens konto. Men jeg kender ikke BillysBilling.
Men kan du så ikke oprette en "konto til udredning" eller lignende, hvor du så bogfører det overskydende beløb. Og hvorfra du så fører det ud igen, når du har overført beløbet tilbage til kunden?