Hej... Jeg forsøger at skabe en bedre forståelse for min virksomheds regnskab og økonomi i praksis. Vi har i skrivende stund noget opstartskapital der blandt andet skal benyttes til at købe møbler osv. Jeg går ud fra at disse kan trækkes fra som driftsomkostninger, idet disse har en direkte påvirkning på virksomhedsdriften. Har vi mulighed for at købe møblerne brugt (for at spare penge), eller skal disse købes fra nye af. Jeg tænker på dette i forhold til kvittering, momsafregning osv. Hvordan gøres dette i praksis? Er det muligt at bruge virksomhedens kapital på eksempelvis ting som kaffe? Jeg har læst mig frem til, at ting som kaffe ikke altid er fradragsberettiget idet (vist noget med at kun kaffe til kunder er fradragsberettiget eller lignende). Såfremt man køber ting der ikke er fradragsberettiget, hvordan bogføres købet så i praksis? Hvis jeg bogfører købet af eksempelvis kaffe, vil dette jo umiddelbart stå som en udgift, hvormed vi ender med at betale mindre i skat/moms. Jeg har forsøgt at finde gode kilder der beskriver de praktiske forhold med denne slags regnskabs spørgsmål. De eneste fornuftige kilder jeg kan finde, giver dog et meget bredere og mere teoretisk forklaring på mine spørgsmål. Mvh Troels |
Red Ocean Games:Vi har i skrivende stund noget opstartskapital der blandt andet skal benyttes til at købe møbler osv. Jeg går ud fra at disse kan trækkes fra som driftsomkostninger, idet disse har en direkte påvirkning på virksomhedsdriften.
Ja i det omfang de klart indgår i virksomheden og ikke har privat udnyttelse - kan de trækkes fuldt fra
Red Ocean Games:Har vi mulighed for at købe møblerne brugt (for at spare penge), eller skal disse købes fra nye af. Jeg tænker på dette i forhold til kvittering, momsafregning osv. Hvordan gøres dette i praksis?
I kan sagtens købe brugt. I skal ha kvittering med firmanavn angivet gerne, og er der moms på, ja så er der momsfradrag, og er der ikke moms på, f.eks. fra private, så er der ikke momsfradrag (da I jo så heller ikke har betalt moms) Der kan altid kun fratrækkes den konkret betalte DK moms og den skal fremgå tydeligt separat af fakturaen)
Red Ocean Games:Er det muligt at bruge virksomhedens kapital på eksempelvis ting som kaffe? Jeg har læst mig frem til, at ting som kaffe ikke altid er fradragsberettiget idet (vist noget med at kun kaffe til kunder er fradragsberettiget eller lignende).
Såfremt man køber ting der ikke er fradragsberettiget, hvordan bogføres købet så i praksis? Hvis jeg bogfører købet af eksempelvis kaffe, vil dette jo umiddelbart stå som en udgift, hvormed vi ender med at betale mindre i skat/moms.
Det bogføres helt normalt - dog hvis ting ikke er fradragsberettigede - som kaffe eller mad til jer selv i jeres tilfælde til jer selv m.m. så undertrykkes momsen så der ikke trækkes moms fra. Samtidigt noteres det ned, og når regnskabet så laves, så får I et driftsresultat og til det lægger I udgiften til de ting der ikke var fradrag for eller ikke var fuldt fradrag for (repræsentation, gaver osv) og det nye resultat er så jeres skattemæssige resultat som er det i opgiver til skat.
Kaffe i selv drikker, mad I selv spiser når I ikke er bortrejst i flere dage, er der slet ikke fradrag for. Det gælder i princip også for egentligt personale - som ved daglig bespisning frugt og kaffe - se note 6 i denne, som I også kan finde meget anden info i http://www.danskrevision.dk/Nyheder/Documents/Marts%202012%20Skatte-%20og%20momsfradrag%20ved%20repr%C3%A6sentation.pdf
Personligt finder jeg det unødvendigt at overhovedet bruge firmapenge til kaffe I selv drikker og mad i spiser under arbejdet i almindelighed, så brug egen pung til det, det er jo besværligt at skulle lægge det til regnskabet, når man dermed lige så godt bare selv kunne betale
Gaver eller repræsentation til kunder og/eller leverandører kan jo være godt at ha i regnskabet, da det rent faktisk er en driftsudgift, så der bruger i metoden ovenfor - og lægger den del der ikke kan fradrages til jeres overskud skattemæssigt til slut (kunne vel også i enkeltmandsvirksomhed lægges til resultatet ved at bogføre den godkendte udgift i driften og den del af beløbet der ikke er godkendt - under status, privat hævning - men så ville I ikke kunne se hvad det faktisk kostede driftsmæssigt men kun ha et skatteregnskab)
vh