Hey folks! Forleden kastede jeg en forretningsidé op til en god veninde - som jeg under normale omstændigheder vil kategorisere “artig-Lis”-typen (se Thorborgs video: ">http://www.youtube.com/watch?v=gFuDaPriMMY). Hun er ikke just typen jeg ville forvente springe på vognen på endnu et af mine skøre påfund - det har hun nu alligevel valgt at gøre (og tak for det!) Alt andet lige, fik det mig til at tænke på følgende: Hvad er det der skal til, hvad er det for et ingrediens der skal tilføres for at få “ikke-iværksætter”-mindede folk til at springe over i kategori “Hell-fucking-yeah..vi gør det!”-kategorien. Jeg har med glæde hørt Martin kortlægge et par temaer som han mener bringer iværksætteren fra Idé til Succes - men mit spørgsmål går nu på... Hvordan bringer du lønmodtager-mentalitet til iværksætter-mentalitet!? Hvad fik dig til at tænke...jeg gør det sgu selv!? |
Hvis hun ikke er en iværksætter-type, så ville jeg da spørge hende :) Ellers tror jeg det handler meget om, at den anden person kan se ens entusiasme som man har for projektet og de dermed kan mærke spændingen ved, at starte noget op selv.
I øjeblikket er jeg lønmodtager, dog med iværksætter-mentalitet og er også i gang med mit eget projekt. Jeg må sige, at min inspiration og lyst er kommet fra, at både min far og bror er iværksættere. Jeg har med egne øjne set, hvad det gør ved en person at være iværksætter - både af positive og negative ting.
Jeg tror, at følelsen af at skabe din egen succes ikke kan måles!