Jeg er igang med at få fremstillet et seleprodukt hos en syerske, og dette produkt skal monteres på en lille (50cm x 10cm) plastbakke med 4 huller i. Min tanke var at få et østeuropæisk land eks. polen, til at fremstille plastdelen. Men hvilken plast (akryl, mellamin eks.) er den billigste type at fremstille dimser med? Vil det være bedst at få lavet seledelen med stof og syninger, på den ene fabrik og plastbakken på en anden hvorefter samlingerne foretages på eget kontor i DK? Eller bør man få det hele lavet samme sted? Håber på svar. |
Hvilken plasttype er billigst af fremstille et enkelt produkt med? Bør man samle eller skille produktionen?
- 1
Jeg ville få lavet plastdelen hos en dansk sprøjtestøber. Materialevalget kommer mere an på hvad det skal anvendes til, end på prisen af plastikken. Herefter vil jeg få sprøjtestøberen til at sende plastdelene til syersken som kan samle og sende det hele til dig. Ved at holde det i Danmark, får du det meget nemmere med kommunikationen og aftaler med dine underleverandører - den lille merpris der er på emnerne fra Danmark er hurtigt tjent hjem i sparede øvrige omkostninger. Når dit produkt har fået succes og sælger som varmt brød, så er det tid til at kigge på lav-cost produktion. Du er velkommen til at skrive direkte hvis du har spg. omkring produktion i både Danmark og udlandet. Mvh Morten:-) |
www.theBA.dk - morten@theBA.dk - 6161 0604
Jeg er helt enig med Morten. Kender flere, der har prøvet at få lavet noget udenfor landets grænser, med en Hulens masse omkostninger og ærgelser til følge. En fabrik med plaststøbning, jeg kan anbefale, er MV Plast. MVH Johnny |
Som jeg læser det, så har plastbakken en funktion for seleproduktet og er ikke en salgsemballage. I så fald er det alt andet en prisen du skal bekymre dig om. I stedet skal du se på plastens mekaniske egenskaber. Er plast bedst til opgaven? Hvad med en stålplade, aluminium eller rustfrit stål? Hvordan skal den fremstilles? Sprøjtestøbes? Fræses ud af en plade? Hvilke påvirkninger skal den kunne holde til igennem hvor lang tid? Hvilken overflade - hvilke farver? Hvad sker der hvis den knækker? Ring gerne for en uddybende snak på 47 17 32 64 - jeg har udviklet mekaniske produkter i 20 år inden jeg gik Internet-vejen :-) Venlig hilsen, Christian |
Udfra din beskrivelse, så ville jeg i første omgang sikre mig, at produktionen var funktionel - naturligvis med øje for rentabiliteten. |
Hej alle. Tusind tak for jeres input... helt klart noget vi vil tage i betragtning - at vente med udenlandsproduktion til der er kommet godt salg i produktet. Ydermere kan jeg sige at plastdelen blot er til support /modvægt til seledelen og har ingen andre funktioner end at den ligger skjult under et andet sekundært materiale som min opfindelse ikke har noget at gøre med i sig selv. det er blot en slags støtteplade, så det billigste er nok plast fremfor metal da der ikke rigtigt kommer slidtage på denne del. Selen derimod bliver fremstillet i meget kraftigt materiale og den er p.t. hos en lokal systur for at blive tilrettet med stofdele osv. Hvis det hjælper kan jeg godt tage et foto eller to af plastdelen (prototypen) hvis nogen af jer så bedre kan danne jer et indtryk af hvad det vil koste i DK eller hvad jeg bedst gør for at fremstille denne...? Har endnu en opfindelse som vi fik lavet færdig idag men som vi har problemer med at få fundet de rigtige stofmaterialer til da stof er meget dyrt og udvalget af mønstre for vandafvisende stof er småt. Bør vi købe dette i udlandet så? Venligste hilsener SB |