Så langt så godt.. Men samtidig er der en vis nervøsitet på vej: hvordan står vi i de sager hvor en kunde bestiller et større køb af træningsudstyr på MasterCard, får leveret det og så trækker pengene tilbage eller der lå anden måde ikke er dækning så vi kan få pengene? Er man som butik forsikret automatisk mod den slags via kundens bank eller lign? Som det er nu med det nuværende dankort og visa/dankort kan vi jo stort set få pengene ind så snart varene er røget afsted, men der går jo mange dage før de kommer ind med Mastercards. Er der andre der oplever dette som en problematik, eller er det unødig bekymring? |
MasterCard og snydekøb
- 1
http://www.trithon.dk - Salg af fitness maskiner og crossfit udstyr
|
http://www.trithon.dk - Salg af fitness maskiner og crossfit udstyr
Det bør ikke vække større bekymring end ved VISA eller VISA/Dankort. Godt nok tager det længere tid for pengene at nå frem, men at de er nået frem betyder ikke at de ikke kan trækkes tilbage igen. Når man handler over internettet er det i en card not present situation, dvs. forbrugeren skal ikke have kortet fysisk på sig, og derved er forbrugeren automatisk beskyttet mere. De kan gå ned i deres bank og lave en indsigelse. Så skal banken overføre pengene til kundens konto og samtidig bede den anden bank tilbageføre pengene til dem. Det vil de så gøre og samtidig tage et gebyr som typisk er på 2-300 kr. afhængig af hvem der håndterer betalingen. Dog er det kun med en berettiget indsigelse. Så sørg for at have track & trace numre på jeres pakker sådan så I kan vise det til jeres betalingsudbyder, så sender de det videre op i systemet, og derved skal kunden alligevel betale. Ved virtuelle produkter er man desværre ikke lige så beskyttet idet man så sælger et "intangible product" og så kan man jo ikke på samme måde bevise det. Men der må man jo sende bevis på at kunden har fået leveringsmails, sende evt. support tickets, og logs der viser de rent faktisk har været inde på produktet. Men nej, I er ikke mindre sikre med MasterCard. |
Ok. Hvad med de tilfælde hvor man benytter stjålne kort og leverer varer til tyveknægten? Det er nok en anden sag men er vi dækket som forretning i de tilfælde? Grunden til bekymringen er at vi til tider ( og igen: altid når folk forsøger med ugyldige kort) er ude for at der forsøges at købe stort ind men at disse køb ikke går igennem. |
http://www.trithon.dk - Salg af fitness maskiner og crossfit udstyr
Der må man desværre regne med at vare, penge og gebyr til chargeback er tabt. Noget vi gør for at mindske sådanne tilfælde er at matche kundens IP til der hvor de skriver de bestiller fra. Den tjekker også en række andre ting. 2checkout, en af vores betalingsudbydere, udfører også noget manuelt kontrol for sådan noget - nogle udbydere gør det - andre gør ikke. Ellers - ring til kunden og spørg om de er tilfredse. Hvis der er tvivl om ordren er ægte - så refunder pengene med det samme, lad være med at sende afsted, og bed kunden vise noget ID, som viser at de virkelig er dem de er og at de bor på den adresse de påstår. |
Det var da så lidt. Husk at kigge efter de der små detaljer der viser om det er ægte. Kan CPR-nummeret på sygesikring hænge sammen, er billedet på passet muligvis kopieret ind? På et tidspunkt udgav HostGator et par blog posts hvor de fremviste nogle af de falske pas de får ind. http://blog.hostgator.com/2012/03/25/may-we-see-your-id-please/ |
Du kan tilkøbe SecureCode, som er en ekstra validering, som kunden skal igennem ved købet... Det holder ik alle tyveknægte væk, men det reducerer kraftigt i antallet af fraud ordre, og så er der ligeledes en klagemulighed, hvor man tit og ofte får medhold, hvis man har ageret forsvarligt i forhold til situationen... |
Hej Michael, Det er super godt at I fokuserer på risikoen for misbrug, for desværre er der mange webshops som først bliver opmærksomme på det når skaden er sket. De tidligere indlæg indeholder flere gode råd om hvordan man kan opdage potentielle misbrugsordre. Manuelle kontroller er tidskrævende men nyttige mod misbrug. Hvis du har brug for yderligere gode råd, så har FraudID skrevet en række ting man med fordel kan være opmærksom på i vores blogindlæg tilbage i marts måned. Ang. SecureCode anbefaler jeg at man undersøgere konsekvensen for ens konverteringsrate. Sikkerhedscheck i forbindelse med selve betalingen kan have indflydelse på, om kunderne falder fra i forbindelse med betalingen. Der findes også enkle værktøjer for automatisk kundevalidering der ikke påvirker konverteringsraten. Hvis det har interesse vil jeg meget gerne sende dig lidt yderligere information. Med venlig hilsen Helle |