Kære Aminoer, Tænkte at jeg lige ville dele en fantastisk historie med jer. Jeg har stort set siden starten af LinkedIn været rimelig aktiv - og derfor deltaget i debatter, kommet med indlæg, præsenterer vores virksomheder (Print Provider, Little Green Orange m.v.) her - men først og fremmest sikret mig, at mit netværk er rimeligt up-to-date. På et tidspunkt dukker et spørgsmål op omkring produktion af et magasin fra Japan - og da både Print Provider og Little Green Orange har kunder i udlandet, så svarer jeg på hans spørgsmål og ender med at få en forespørgsel på et magasin. Kunden er FN og i slutningen af maj drog jeg til Yokohama, havde et fantastisk møde - en kontrakt på 1.2 mio. kroner med hjem PLUS 4 ordrer udover kontrakten - og i går fik vi så design opgaven på deres årsrapport (72 sider). Derudover har vi tidligere på ugen igennem Little Green Orange leveret et webtilbud på 500K+ og dette er indstillet til godkendelse i bestyrelsen - altså en lille solstrålehistorie og hvad LinkedIn har gjort for os. Udover at det er super fantastiske at det kan lade sig gøre, så er forretningerne vi laver med FN spændende, profitable og jeg skal da hilse og sige, at min første tur til Japan, forhåbentlig ikke bliver den sidste - det var ganske enkelt helt fantastisk! Well... fik bare lyst til at dele.. Rigtig go' lørdag Morten Reitoft |
Superfed historie! Tillykke!
LinkedIn er meget populær her i USA, og mange virksomheder bruger LinkedIn flittigt til networking og til markedsføring. Jeg har indtryk af, at det går lidt langsommere i DK med at udnytte denne kanal.
Mvh Carsten