Hej, Har netop fået en urimelig anmeldelser på Amino Freelancer, som har inspireret mig til denne tråd. Som freelancer er det vigtigt at have "den næste" kunde i sigte for at man ikke står og mangler arbejde, når de igangværende opgaver er afsluttet. Valg af leverandører er ofte baseret på referencer og hvad man nu "hører" om leverandøren. Er kvaliteten ok, er prisen ok, leveringstiden osv. Når jeg så får en anmeldelse på Amino Freelancer, som er ved siden af, hvad der faktisk skete, frustrerer det mig meget, at jeg ikke kan kommentere på anmeldelsen. I sær når opgaveudbyderen efterfølgende sletter sin profil. Værdien af anmeldelserne er meget stor efter min mening, hvor potentielle kunder hurtigt lige skimmer ens profil og anmeldelser og hurtigt sorterer en fra, hvis der er få stjerner. Til den konkrete opgave fik jeg nedenstående anmeldelse: --------------- "Desværre kunne Joomlakonsulenten ikke løse opgaven, og han overholdt ingen deadlines, i løbet af den uge han var involveret i projektet. Selvom han havde fået beskrevet opgaven rimeligt grundigt, og i øvrigt havde faktureret 45 min. til at undersøge installationen, opdagede han først for sent, at Virtuemart slet ikke kunne det der skulle til, for at løse opgaven. --------------- http://www.amino.dk/freelancer/user/feedbacks.aspx?uid=08f1d100-bc78-4129-9577-8051ea677b5b Kunden havde haft 5 udviklere på opgaven inden, at jeg kom til, hvor ingen har kunnet løse opgaven. Der blev aftalt at jeg skulle gennemgå Joomla CMS hjemmesiden og Virtuemart og komme med anbefalinger til, hvad de med fordel kunne gøre samt vurdere et problem med opstilling produkterne i Virtuemart, hvilket jeg gave et tilbud på på 45 min. Konstaterede at den måde som de ønskede nogle produkter opstillet på ikke var muligt med Virtuemart. Det var ikke så godt, fordi de havde lovet deres kunde at det kunne lade sig gøre og deres deadline til kunden var overskredet. Der var stor frustration over, at jeg meddelte, at Virtuemart ikke kunne det ønskede. Jeg tilbød at opsætte Virtuemart tilnærmelsesvis tæt på det, som de ønskede. Hvilket de accepterede, men de ville have det som de ønskede. Den konkrete problemestilling i Virtuemart kan evt. diskuteres i en anden tråd, hvis der skulle være interesse for dette. Nogle af mine anbefalinger var bl.a. opdatering af Joomla fra 2.5.6 til nyeste version, opdatering af Virtuemart fra 2.0.8e til nyeste version, fejlrettelser af utrolig mange fejlmeldinger i Virtuemart, få opsat Virtuemart korrekt, fjernelse af et Virtuemart core hack, fejlrette en Javascript konflikt, korrekt opsætning af configurations-filen, fjernelse af duplicated content o.m.a. Kunden ville gerne have udført alle mine anbefalinger, hvilket de fik et godt tilbud på og som de accepterede. På dette tidspunkt var de informeret om problemstilingen med produkterne i Virtuemart. De bad mig om at prøve igen og komme med et oplæg til opstillingen af produkterne, hvilket jeg selvfølgelig gjorde, men uanset hvad kunne jeg ikke "tvinge" Virtuemart til at gøre det ønskede. Det kunne klares med noget ekstra programmering, men det var der ikke økonomi til i projektet. Alle mine anbefalinger blev udført og godkendt af kunden. Skal lige siges, at kunden ringede til mig sent kristi himmelfarts dag, hvor jeg "smed familien" og sprang på opgaven og arbejde på opgaven 3 dage i træk. Kunne ikke helt holde min timeløn, men jeg ville gerne hjælpe min kunde med at hjælpe sin kunde. Summasummarum er at kunden fik det aftalte plus meget mere. Noget at det meget mere har jeg ikke faktureret for. Derfor er det ærgerligt og frustrerende at få sådan en anmeldelse. Jeg ved godt, at der altid er to sider af samme sag. Men, jeg ved bare, at anmeldelserne på Amino betyder noget, når potentielle kunder skal vælge leverandør. Da min Joomlakonsulenten-profil er forholdsvis ny, har jeg stadig en del gode anmeldelser at se frem til. Tidligere hed jeg Sønderup Design, hvor jeg havde nogle gode anmeldelser - http://www.amino.dk/freelancer/user/7bd4ba86-596c-43eb-b043-c7d82dc94add.aspx Hvad er jeres erfaringer med Amino Freelance anmeldelserne? Er de så vigtige, som jeg går og tror? |
Joomlakonsulenten.dk:Hvad er jeres erfaringer med Amino Freelance anmeldelserne? Er de så vigtige, som jeg går og tror?
Ja det er de, hvis du spørger mig, dog vil jeg så sige troværdigheden ryger fra din kunde som har slettet sin profil.
Dette leder mig til at spørge hvordan det overhovedet er muligt at have anmeldelser fra slettede brugere/profiler, det giver ikke mening og byder ind til misbrug.
Så jeg syntes du du skulle skirive det hele på mail til Amino support og høre om ikke de vil fjerne det.
/allan