Det som Morten Albæk beklager sig over, er jo, at den gennemsnitlige dansker har fået drømme som rækker ud over det at være en del af den hårdtarbejdende arbejdsstyrke på landets virksomheder.
Det ville være så dejligt, hvis folk bare ville passe deres arbejde, og glemme alt om, at de er noget særligt, eller kan noget særligt, eller at de har ret til at forfølge deres drømme.
Han kalder det X-faktor loven, og dermed afslører han sig selv, som elitær, og ekskluderende.
Man kan mene om X-faktor hvad man vil, men det som X-faktor kan - og handler om - er jo lige præcis, at give den gennemsnitlige dansker en mulighed, som tidligere var forbeholdt eliten, eller de få heldige.
X-faktor er et symptom på, at den tid vi lever i. En tid hvor folk i langt højere grad end tidligere, er deres egen lykkes smed, forstået på den positive måde: mulighederne er langt flere for at skabe sit eget liv, som man ønsker det. Dette kræver naturligvis at man tror på sig selv, at man kan, og har evnerne.
Morten Albæks ærinde er, at bringe pøblen til orden, og tilbage på dens rette plads, fordi ingen er noget særligt, og alle kan undværes.
Ja, jeg er uenig i både hans præmis, og hans løsning på det indbildte problem.