Jeg går og er i fuld gang med at tænke over min fremtid, om man skal tage en uddannelse, hvilken uddannelse man skal tage, eller om man skal kaste sig ud i arbejde i stedet. Efter at have tænkt en masse over det, er der en ide der begynder at fylde mere og mere - og som jeg virkelig tænder på - er at finde noget inden for online markedsføring, SEO, adwords, analyse, optimering af webshop, noget inden for dette felt. Jeg har været igang med at læse en del om det, og prøve det lidt af, efter jeg har startet min egen lille webshop op. Og hold op hvor har det fanget mig! Man kan se synlige resultater af ens arbejde, man kan analysere det man sidder og laver, og hele tiden optimere og forbedre - alt sammen noget som virkelig siger mig noget, og motivere mig til at blive bedre. Nu ved jeg, at der sidder en masse folk herinde der lever af de omtale ting, og håber på et par gode råd fra nogle af jer. Hvordan får man arbejde inden for det her felt? Har I en uddannelse, som I vil anbefale man tager? Eller ville i være klar på at tage en ind, og lære personen op inden for dette felt? HVIS der nu er nogen, der er villig til at lære en op, og har lyst til at give mig en chance, og ansætte den næste store stjerne inden for dette felt, så skal I være mere end velkommen til at skrive til mig :-) Jeg har den dejlige egenskab, at jeg lærer ting rigtig hurtigt. Det har været en stor fordel i mine tidligere jobs. Jeg er meget resultat orienteret, vil altid gøre det så godt som muligt, og vil gøre hvad der er muligt, for en kunde for den bedste oplevelse. Glæder mig til at høre fra alle jer kloge mennesker, om I har nogle gode råd til uddannelse eller kurser hvis man vil ind i den her branche. I skal også være mere end velkommen til at skrive til mig, især hvis nogen synes jeg lyder som en de kan bruge - så skal jeg nok sørge for, i ikke fortryder det. DBH Tim |
Jeg kan kun svare indenfor teknisk SEO, og der er ingen uddannelse du kan tage, udover måske lige Demibs SEO masterclass.
Problemet med SEO er at tingene går enormt hurtigt, og det meste af det der var korrekt for 3 år side er forkert nu. Så SEO handler ikke så meget om uddannelse, som om konstant at bruge tid på at lære nyt og arbejde med SEO.
For 3 år siden var der ikke noget der hed Google Penguin, mobile search blev der ikke talt så meget om som i dag, og G+ er blevet en rankingfaktor osv osv osv.
Så er der hele local-delen (spørg Rasmus Himmelstrup om det).
Den måde mange af de bedst betalte SEO´er er kommet i gang er ved at bruge tusindvis af timer på læsning og løbende lave f.eks. affiliateprojekter hvor man tester din viden af.
Når man har både teoretisk og praktisk erfaring kan man begynde at sælge sine timer, men det kan være svært og kræver samtidig man gør lidt for at brande sine ydelser og ikke mindst sig selv.
Det bedste råd er læs læs læs læs læs læs læs og diskutter med ligesindede, og arbejd med tingene. Det gælder flere af de områder du spørger til.
F.eks. er der mange af de gamle marketingfolk som ved en masse om at skrive tekster (tror de), men når Michael Aagaard eller Mogens Møller går i gang med at splitteste, så kan der ofte laves store forbedringer.
Det er et godt eksempel på at man kan få kæmpe fordele, ved at specialisere sig i de ting, man ikke kan uddanne sig i, der er jo ingen uddannelse i f.eks. splittesting.