Hej alle sammen. Jeg er ny bruger og er opsat på at prøve ting af i livet, men inden da har jeg brug for jeres erfaring og vejledning. Jeg er igang med mit 1. år på HHX og har mistet mit arbejde, hvor jeg pt kun har SU som indkomst. Da jeg har aldrig har prøvet webshop metoden, ville jeg gerne høre om: hvordan starter man, for det til at kører rundt og endelig få et godkendt overskud. Mine idéer er omhandler bl.a. salg diverse fodbold sager og sports-udstyr. Men det behøver ikke være det. Jeg håber at nyde godt af jeres erfaring og vejledning, og håber i vil tage godt imod en ny iværksætter. På forhånd tak. /Jonas |
Hej Jonas,
Fedt at du har mod på at kaste dig ud som iværksætter.
Når det er sagt, så er det absolut ikke let at skabe en succesfuld webshop. Det kræver både tid, penge og talent.
Som HHX-studerende gætter jeg på at du ikke har en stor opsparing at sætte på højkant?
Problemet er nemlig, at før du overhovedet kan lave dit første salg, skal du som udgangspunkt bruge på penge på at få sat selve webshoppen op, lave indløsningsaftale med Nets, og ikke mindst indkøbe et varelager.
Når shoppen så er oppe at køre, så kan du godt forvente at der ikke kommer ét eneste salg. Hvorfor det? I modsætning til en fysisk butik med et butiksvindue, kommer folk ikke tilfældigvis slentrende forbi din butik og bliver fristet af dine produkter. En webshop-ejers største opgave er at få folk til overhovedet at komme ind i butikken.
Det kan man gøre ved at arbejde aktivt med søgemaskineoptimering (SEO) så webshoppen fx kommer frem på Google når folk søger på 'billigt fodboldmål', men SEO koster som udgangspunkt også penge, ved mindre man er ekspert og selv kan gøre det.
Alternativt (eller som supplement til SEO) kan man lave diverse reklamekampagner i form af AdWords, bannerannoncer, traditionel offline-markedsføring eller noget helt fjerde. Men det koster også penge!
Så før du kaster dig ud i et omfattende webshop-projekt, så overvej om du har en sum penge som du er parat til at skyde ind i projektet. Ellers vil det være næsten umuligt at komme i gang.
Når det er sagt, så er der selvfølgelig måder at sælge produkter på på nettet, hvor man ikke behøver en stor startkapital. Fx kan du undgå udgifterne til varelageret ved at starte et samarbejde med en eller flere dropship-virksomheder.
Og vil du helt eliminere udgifterne, kunne det måske være interessant for dig at kigge nærmere på affiliate. Her har du mulighed for at oprette simple hjemmesider med produkter, hvor produkterne rent teknisk sælges af andre webshops, og hvor du blot sender kunden videre til den pågældende webshop når han klikker på produktet. Hvis kunden så efterfølgende ender med at købe produktet i den pågældende webshop, får du typisk en procentdel af købsprisen.
Håber ovenstående kan være til inspiration.
/Mathias