Kære Aminoer |
Tillykke med den nye webshop. Kommer lige med noget feedback her
Skriv under logoet, hvad det er, som i sælger. På den måde er kunden ikke i tvivl om, hvad det er, i sælger.
Når jeg trykker på "5% rabat på første køb" sker der ikke noget. Hvordan får jeg de 5% rabat?
Der er efter min mening alt for mange menupunkter i topmenuen. Overvej at få lavet lidt færre menupunkter. Eller få lavet en venstre menu lidt ala smartguy.dk. Jeg savner også et menupunkt, der hedder "Forside".
Jeg synes, at banner området på forsiden fylder lige lovligt meget, men det er måske en smagssag.
Overvej at ændre teksten på knapperne fra "Læg i kurv" til "Se mere" eller "Se produkt". Jeg lægger ikke et produkt direkte i kurven, når det har en pris på flere tusinde kroner. Så vil først se, hvor god computeren er etc.
Jeg savner et firmanavn og cvr-nummer i footeren.
Jeg kan se i footeren, at jeg skal betale gennem PayPal. Jeg vil aldrig købe produkter til 8-20.000,- via PayPal, men det er bare min mening. Når i sælger så dyre produkter, burde det så ikke være en mulighed at ofre lidt penge på at få en aftale med ePay/quickpay og NETS/Euroline/Swebank?
Få lavet en bedre "Om os" side. Jeg vil gerne se, hvem der står bag butikken. Det skaber noget tryghed og det bliver mere personligt. Få et billede og navn af medejere/medarbejdere, og hvis i har en fysisk butik, så hvorfor ikke også et billede af den?
Kontaktsiden... Lidt mærkeligt, at man skal vælge "Emneoverskrift". Ordre-ID og vedhæft fil, er det noget jeg skal udfylde, eller bestemmer jeg det selv. Hvem kontakter jeg? Igen, det kunne være rart med et billede af personer, jeg kontakter.
Der mangler helt klart noget tryghedsskabende på siden. Jeg kan slet ikke se, hvem der står bag siden.
Under handelsbetingelser kan jeg nu pludselig se et telefonnummer. Tilbyder i telefonsupport? Hvis ja, så hvorfor ikke få det ind på kontaktsiden også? Mangler stadigvæk et firmanavn, selv om jeg nu kan se et cvr-nummer.
På kategorisiderne kan jeg se, at der står "På lager" og "Kun online!". Har i en fysisk butik også? Kategorierne i højre side ville jeg få over i venstre side, men det er måske en smagssag.
Få lavet nyhedsbrevet mere synligt. Og giv mig en grund til, hvorfor jeg skal tilmelde mig nyhedsbrevet.
På produktsiderne ville jeg lade egenskaberne stå i venstre side og ikke centreret. Lav "Tilføj til kurv" knappen i en anden farve, så den skiller sig ud.
Lidt mærkeligt, at der både er en indkøbskurv i højre side og i toppen af højre hjørne, men man lægger faktisk slet ikke rigtig mærke til nogen af dem.
Få også kigget på checkout flowet. Det ser meget uoverskueligt ud, og igen mangler der tryghed. Leveringsmetode står til at være "B". Hvem er det? Levering står til hurtigst muligt, men er der 1-2 eller 5-6 dages levering?
Håber i kunne bruge det :)