Indenfor næste uge er mit firma officielt oprettet. Enkeltmandsfirma der køres efter personskattereglerne - jeg er momsregistreret. Jeg ved, at jeg skal have ændret mit nuværende skattekort men har lige et spørgsmål inden jeg gør det. Jeg ved allerede nu, at jeg indenfor den næste uges tid, vil komme til at indkøbe Software, der kan straksafskrives. Denne straksafskrivning kan , såvidt jeg har forstået afskrivningsloven korrekt på det punkt. fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted. Som jeg læser det så kan det fradrages i min personlige indkomst for 2007 men når jeg nu står og skal ændre mit skattekort for 2007, kan der så blive taget højde for det allerede eller er det først noget der kan ske efter årsopgørelse og udvidet selvangivelse? Hvis der kan tages højde for det, hvordan skal jeg så agere?
//Christina
|
Nu er jeg ikke revisor, men når du ændrer forskudsopgørelsen, skal du skrive hvor stort et overskud du forventer at få i 2007. Når du straksafskriver, tæller det med som en udgift, og du mindsker derved overskudet. Du kan derfor godt tage højde for sådanne udgifter når du ændrer forskudsopgørelsen.
Håber det var forståeligt