Det er selvfølgelig godt der er "ordnede forhold" - men det behøver måske ikke være fagforeningens regelsæt der skal bestemme, hvis chef og medarbejdere kan aftale andre gode betingelser.
Fordele; hmmm de er svære at få øje på - Der er en række overenskomstmæssige forhold du skal overholde frem for at blive enige om noget der virker hos jer.
Hvis du er medlem af DI er der en række områdeoverenskomster du pr automatik indtræder i - fx. timelønnede (3F) og teknikere (TL) - dvs skal følge løn iht. overenskomst, pensionsbidrag og dækninger iht. overenskomst. Hvis det ikke overholdes er der risiko for økonomiske overraskelser (overenskomstbrud, firmaet hænger på manglende forsikringsdækninger overfor overenskomstomfattet personale - fx ved død, og invaliditet.)
Bagdelen er vel, at du tvinges til en række faste forhold, som så måske er nogen du alligevel ville ha indgået med medarbejderne, og så har det ikke betydming. Det er den klare enkelt bagdel der kan være
Fordele kan være, at du dels selv kan trække på ex DA eller en arbejdsgiver branche organisation ved problemer med medarbejderne, juridisk støtte og netværk- dels har du så mindre at skulle forhandle om da du jo har en række minimum områder for løn og pension m.m.. Med få ansatte kan man ofte selv forhandle, med mange er det rart at ha det kollektivt. Du slipper også for pres hvis nogen nye ansatte er organiserede.
Du kan jo starte uden evt. og se hvad der sker, går alt som smurt og du har gode folk som virker tilfredse, så er den god nok, og får du pres, kan du jo gå ind i en overenskomst hvis det føles rigtigt på det tidspunkt.