Hej alle I kloge amino'er. Jeg har fået kløerne i en dygtig udenlandsk underviser (fra Asien), som gerne vil undervise på private kurser i Danmark. Det er indenfor et ikke særlig udbredt og "hot" koncept indenfor skønheds- og den alternative behandlingsbranche. Kurset vil foregå på engelsk og være meget praktisk betonet. Jeg vil gerne starte et firma, som står for salg og markedsføringen af disse kurser, samt den praktiske afholdelse rundt omkring i Danmark. Når der er nok kunder til kurset, vil jeg, i ordets bogstaveligste forstand, flyve min underviser ind fra Asien. Er der nogen, der ved, om jeg/vi skal søge tilladelser til at undervise privat i Danmark? Er der særlige regler for kursernes indhold, når det handler om behandlinger af personer? Jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an. Der er også nogle problemstillinger i forhold til at importere og sælge de massageolier, der skal bruges. Jeg har fået at vide af Miljøministeriet, at massageolie betragtes som "en kemisk blanding" og ikke kosmetik. Er det nogen, der kender til godkendelsesproceduren og mærkning m.m. til salg i Danmark? Jeg vil fungere som importør og distributør til professionelle kunder og ikke til privatpersoner. Der er sikkert mange ting, jeg ikke har tænkt på endnu, men jeg tror på idéen og at der er kunder til den slags kurser - om ikke i Danmark, så måske i Tyskland eller andre nabolande... Jeg håber, I vil dele jeres viden og erfaring med mig!? På forhånd tak :) |
Hvordan kan jeg udbyde private kurser i Danmark med udenlandsk underviser?
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)