I disse dage, er der meget i medierne om hacking og angreb på websites. Jeg har selv 16 års erfaring med udvikling til Internet, og siden 2005 med Wordpress, og kan se en negativ trend i antallet af sites, der bliver inficeret med virus, eller hacket. Det sidste års tid, har jeg fået 8 nye kunder, hvis website jeg har reddet, pga. at det er blevet hacket eller inficeret med virus/malware. Baseret på, at så mange sites bliver ramt, har jeg besluttet mig for, at hjælpe, hvor jeg kan. Jeg har sat en pakke sammen, med daglige backups, opgraderinger af software (Wordpress, plugins, temaer), anti-virus (Sucuri.net), tjek af optid (Pingdom), sikring mod angreb, samt professionel hjælp til at gendanne backups, rense virus, rette konflikter der må opstå, eller ren programmeringshjælp, med en time per måned. En slags forsikring, kombineret med vedligeholdelse, for driftsikkerheddens skyld, kan man måske kalde det. Hele pakken går på 960 kr. + moms, pr. måned. Mit spørgsmål er, hvordan jeg bedst kan kommunikere værdien i sådan en pakke? De fleste siteejere aner ikke noget som helst om sikkerhed, selvom deres sites nemt kan blive ofre for hacking, spam eller andre dårligdomme... Skulle jeg evt. lave en kælderrumspakke, hvor jeg tilbyder en lille service (som backups, anti-virus eller opgraderinger) til de siteejere, der synes at prisen er for høj - for at prøve på at få kunderne til at opgradere, senere? Når jeg tænker på, hvordan jeg skal kommunikere ydelsen, bliver det noget, som "Driftsikkerhed til Wordpress sites". Uden at gå ind over hosting eller domænehåndtering (men evt. med Cloudflare i pakken), vil jeg gerne gøre det tydeligt for Wordpress siteejere, at de har brug for, at deres site er sikkert, og ikke åbent for angreb. Enhver kan nemt installere plugins til backups (fx. til Dropbox), anti-malware eller opgradere software, men desværre er der mange, der undlader at gøre det. De fleste aner heller ikke noget om sikkerhed i Wordpress. Min udfordring er, at det kræver tid for at tilpasse hvert site, og at håndtere de konflikter eller forændringer, der opstår ved opgraderinger i software (software skal opgraderes, for ikke at efterlade sikkerhedshuller), så jeg har en udfordring i, at lave pakken billigere. Jeg håber, at det er det rigtige sted, at spørge. Glæder mig til feedback! :-) |
Undskyld, forkert tråd til min kommentar.