Tak for alle jeres meget relevante og hurtige svar.
Det er absolut muligt at jeg ikke er tålmodig nok men, det er ikke børsnoterede koncerner jeg har henvendt mig til. Hvis jeg havde en mindre virksomhed til salg, ville jeg ikke lade der gå mange dage, før jeg i det mindste reagerede. De fleste har læst beskeden, men gider ikke engang at svare at de vender tilbage eller at min henvendelse ikke er interessant.
Jeg vil også gerne give helt ret i at der mangler en eller anden basisvejledning til sælgere af små selskaber. En af dem der reagerede havde udbudt et selskab med 250.000,- i overskud. Da man havde udskilt aktiviteten for ca. et halvt år siden, var der endnu ikke noget regnskab. Ved en hurtig gennemgang af resultatopgørelsen for de seneste 5 mdr. viste der sige et overskud på lidt over 20.000,- og så havde ejeren hævet under 20.000,- i løn i hele perioden. Det var helt sikkert ikke et forsøg på at "snyde" men blot et tegn på manglende viden om virksomhedsdrift og regnskaber. Hovedregning (inkl. moms!) og rigtige regnskabstal er ikke det samme.
Jeg ved at man kan købe en vurdering af sin virksomhed, men da mange af selskaberne har et overskud i nærheden af det en vurdering koster, er denne mulighed ikke relevant. Nogle gode råd om hvordan man opgør omsætning og omkostninger, samt en tommelfingerregel for hvordan man opgør værdien af lager og inventar, ville gør det meget nemmere for både køber og sælger. De ville fra starten, være på samme side i bogen.
Mvh.
Michael