Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad synes I om vores site?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 4. Feb 06
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 01:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

 

Vi er lige gået i luften med en ny mulighed for par der ønsker at netværke. Håber at I vil give os lidt feedback på hjemmesiden, så vi evt. kan foretage nogle rettelser hen ad vejen, for vi vil jo gerne tage os bedst muligt ud for vores besøgende Smile Desuden vil vi meget gerne høre, hvad I i det hele taget synes om idéen.

 www.coupleup.dk

 

På forhånd tak.

Tilmeldt 13. Jan 07
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 02:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hm... min første tanke må jeg indrømme, at jeg det virker mig lidt mystisk...Bla pga at man på den måde smider et arrangement i sin indkøbskurv?

Jeg kunne måske bedre forstå det hvis det var sat op på en anden måde, evt via et community ala dating.dk hvor par kan måde par. Her kunne man så sælge det som en ekstra service til folk, der ønsker en blind pardate, og så sende dem afsted. Samtidig får man jo et hav af andre muligheder.

Jeg synes det er en meget sjov og spændene ting i tilbyder, jeg mener bare i skal bruge ideen mere kreativt. Gør det lidt trendy så tøserne plager drengene om at komme afsted :) Jeg kunne sikkert godt overtales til at tage med :)

Ja undskyld jeg ikke helt forstår måden i har gjort det på, jeg forestiller mig bare en hel anden måde at gøre det på.

Må jeg spørge hvordan i annoncere og skaffer kunder?

Og hvilket gruppe er det i givet fald i får fat i?

 

Tilmeldt 4. Feb 06
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 10:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bastian,

 

Først og fremmest er jeg da glad for, at du synes idéen er ok. Og ja, vi er enige i at det er tøserne vi skal have fat i, så de kan hive deres kærester med for det er klart et koncept der appelerer mest til dem. Vi håber jo så bare, at det lykkes dem at overbevise deres mænd om, at det er værd at bruge en aften på denne måde ;-)

 

Lidt ked af at du siger det med fx. indkøbskurven for det har faktisk været noget af det vi selv har været mest i tvivl om (kun ked af det fordi det bekræftede vores frygt). Fra starten overvejede vi også at bygge det op som en slags community, men blev til sidst enige med os selv om, at vi hellere vil koncentrere os om kerne aktiviteten til at starte med og så bygge det andet på om nogle måneder, når folk forhåbentligt begynder at kende os.

Da vi begyndte at arbejde med Couple Up, vidste vi ikke særlig meget om de forskellige systemer man kan bruge til at bygge hjemmesider op af, så vi måtte stole meget på designeren og programmøren i forhold til hvad der kan lade sig gøre og hvilket system der egner sig bedst til vores behov. Desværre synes vi til tider, at det system vi er blevet solgt virker lidt ufleksibelt for det er fx. ikke muligt at droppe indkøbskurven og der er flere småting, som vi har tænkt på, at de måske virker for "web-shop" agtige i forhold til vores "produkt".

Du skriver, at du synes at vi burde være mere kreative i vores måde at arbejde på, hvis du har nogle konkrete bud hører vi selvfølgelig meget gerne om dem.

 

Mht. markedsføring så har vi desværre ikke det helt store budget til den slags her i starten, men ud over at vi selvfølgelig lige har sendt en pressemeddelelse ud til alverdens medier, så har vi fået det meste af vores omgangskreds til at sende et link videre til deres venner. Desuden har vi fået trykt 20.000 flyers som vi sammen med nogle venner er igang med at omdele i Kbh.. Vi ved godt at det er at skyde med spredhagl, når vi deler flyers ud, men vi kan faktisk se, at vi allerede er begyndt at have en del besøgende på vores site (indrømmet det kan stadig blive meget bedre, men vi har kun være i luften i ganske få dage). Desuden har vi smækket en streamer på bilen. Planen er at købe bannerreklameplads på Alt Om København (AOK), men vi er nød til lige at have lidt penge i kassen inden det sker. I det hele taget er vores plan, at bruge de fleste af de penge der kommer ind i starten på markedsføring. Det bedste ville nok være annoncer i magasiner rettet specielt mod kvinder, men de er umiddelbart super dyre at annoncere i. Hvis du eller andre har gode idéer til, hvor det ville være mest optimalt at annoncere uden at det koster kassen, så vil vi meget gerne høre om det.

 

 Mange hilsner

Stefan 

Tilmeldt 13. Jan 07
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 17:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Stefan...

Mht til markedsføring er jeg lidt blank, jeg tror også i skal udvikle ideen lidt mere inden i kaster penge efter markedsføring. Jeg vil sige trendsales.dk og andet i den stil kunne være en ide at smide annoncer på. Der får i da fat i målgruppen!

Hvis det er i vil køre det på denne måde ville det være rart med lidt mere info; billeder af restauranterne, menuen osv.. evt billeder og små kommentare fra par der allerede har været ude på middag.

Jeg har lidt svært ved at se hvordan dette produkt skal sælges alene uden videre. Et community lign datingsite hvor folk kan oprette profiler og der er lidt debatforumer og en chat, dagens par osv osv osv.... Det kunne skaffe jer kundekredsen på en sjov og "trendy" måde..  Og så når i har X antal brugere kan i så introducere dette fantastiske produkt!!!! Det vil så også kunne diskuteres på sitet og folk kan tale om hvor god en aften de havde og også på den måde kan holde kontakten. I kunne også lave en coupleshop som måske også kunne give en lille indtægt.

Lige til sidst... når folk så er på denne middag og det hele det køre som det gerne skulle - så kommer tjeneren lige med en kop kaffe eller en tallerken nachos eller what ever, med venlig hilsen fra Coupleup som håber de har haft en dejlig aften! Det er en lille ting der kan gøre meget ekstra tror jeg.

Er dette nogle ideer i kunne tænkte jer at arbejde videre med tror jeg sagtens i kan finde et godt amino tilbud på et komplet website til en fornuftig pris herinde. Jeg har også luret der er flere der arbejder med sexartikler herinde, så der kunne i måske også finde en samarbejdspartner der kunne levere små mængder til jeres shop?

Frem med papiret og lav nogle brainstorms og forretningsplaner.

The limit is the sky!

 

Tilmeldt 21. Jul 07
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 14:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg syntes det er et umådeligt let tilgængeligt og godt koncept I har fat i. Faktisk syntes jeg at det med at man lægger sit arrangement i en indkøbsvogn, er en sjov og lidt anderledes måde at bestille en hyggelig aften i byen på. Det virker troværdigt, men stadigt meget festligt..

 
Jeg har skrevet en mail til jer, da jeg tror vi kan hjælpe hinanden på en meget positiv måde..

 Rasmus Larsen
 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)