Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Sponsor hjælp til grønne taxaer i Aarhus.

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Aarhus
Tilmeldt 7. Mar 13
Indlæg ialt: 4
Fra  Re-Ride Skrevet kl. 16:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer. 

Jeg skriver fordi vi er et firma der ønsker at udvide vores potentiale, men mangler investorer/sponsorer/hjælp. 

Her kommer lidt om,

Hvem vi er:

Re-Ride blev  registreret 1.Jan 2013, men har eksisteret i flere år under navnet JetCab. JetCab blev drevet som et almindeligt kommercielt cykeltaxaudlejnings virksomhed med fokus på nattekørsel i Aarhus og kørsel på diverse festivaler rundt om i landet. Da vi overtog firmaet i 2010 var det fra starten vores ambition at udvide virksomheden fra kun at være et cykeltaxa firma, til at være helheds koncept med fokus på bæredygtige løsninger til den urbane logistik. 

Det første skridt vi har taget er at ændre profilen, herunder navnet, herefter er vi gået i gang med en masse opsøgende networking for at få samarbejde i stand med relevante aktører - fx visitAarhus om guidede ture, Ingerslev markedet om vareudbringning og profilerings samarbejde med bl.a. Greenbike og Velopak mm.

Og, 

Projektet:

Det næste store skridt vi tager, er at vi indkøber fem pedicabs fra Kina - (vi har pt 12 gamle christiania cykeltaxaer) pedicabene er ideelle i det de har et flot og funktionelt design – de har elmotor og stor flade til reklame - og vigtigt - så er de lukket så de beskytter mod det lunefulde danske vejr.

De nye cykler skal køre i dagstimerne i Aarhus som et bæredygtigt alternativ til den almindelige taxa.

Hvorfor Aarhus (og andre byer) har brug for cykeltaxaer er der mange gode grunde til. De forurener mindre, støjer mindre, fylder mindre - det er en lang sundere beskæftigelse for chaufføren at cykle end køre bil (det kan virke som en plat statement, men taxachauffører har over dobbelt så stor chance for diabetes end andre i job - se 3F' nyhedsbrev for reference).

Cykeltaxaerne bliver udstyret med taxameter og chaufførerne bliver grundigt uddannet - både i ordentlig kørsel, ordentlig kundeservice og de skattemæssige forhold så alt forløber korrekt og lovligt.  

Re-Ride vil igennem sit eget arbejde og sine samarbejdspartnerer, arbejde for at give Aarhus nemme, fornuftige og grønne alternative indenfor vareudbringning, persontransport, events, guidede ture og meget mere.

Vi mener det er en nødvendighed at så meget som muligt af den urbane logistik bliver udskiftet med holdbare løsninger – vores koncept er kun en del af det, men det er med til at sikre at Aarhus fortsat er en smuk, dejlig og åndbar by at færdes i. 

Cyklerne er derudover tænkt som et reklame medie der kan skaffe et produkt bekendtskab igennem en grøn og alternativ platform, som ingen anden tilbyder.

Mit spørgsmål herinde er, om der er nogle der kan give nogle tips til hvilken fremgangsmåde(r) der er bedst når man skal søge investorer/sponsorer/fonde i vores tilfælde, hvilke formidlings bureauer er anbefalelsesværdige (vi har haft kontakt med Clearchannel og afajcd, men faldt tilsyneladende ikke under deres "scope"), og hvis nogle har lyst til at give lidt feedback på selve konceptets potentiale. 

Man kan se mere på: www.re-ride.dk, facebook.com/reride.dk

mvh og på forhånd tak for hjælpen 

Rune Christian Nielsen

Fra Aarhus
Tilmeldt 7. Mar 13
Indlæg ialt: 4
Fra  Re-Ride Skrevet kl. 11:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Ik nogen med input? :-)

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)