Jeg er ny indenfor webhandel, men arbejder seriøst på at starte en webshop, hvor vi vil sælge møbler mv. fra Vitra. Men er i tvivl om hvordan jeg kommer i kontakt med potentielle leverandører. Jeg har skrevet mail til Vitra.com samt en distributør i England, men har ikke fået svar. Tanken er, at vi vil købe varer hjem til eget lager for ca. 250.000 kr. og efterfølgende ordrer forestiller vi os bliver minimum 75.000 kr. Selvom det selvfølgelig ikke er store beløb i branchen, håber vi alligevel dette giver mulighed for en fornuftig mængderabat. Hvordan finder vi en leverandør, der passer til vores webshop? |
Hej Bjørn,
Velkommen i den elektroniske verden.
Jeg forstår at du vil sælge møbler fra Vitra og det lyder som om at du allerede er igang med at starte webshop op?
Desværre er jeg bare bange for, at siden du ikke har hørt fra Vitra og set i lyset af, at de samarbejder med Paustian i København og Århus, så får du sikkert slet ikke lov at forhandle deres produkter.
Mit spørgsmål er så, hvorfor er du så langt i forberedelserne omkring en webshop uden at have nogle aftaler på plads med din/dine leverandører? Det første man skal sikre sig, er at have noget at sælge. Det næste er at man skal sikre sig, at det kan sælges med fortjeneste og at man har evnerne til at sælge det.
Kan du ikke svare rungende ja til alle 3 ovennævnte spørgsmål, så er der intet at bygge virksomhed på.
Håber det lykkes for dig.