Forhåbentligt er det ikke alt for off-topic til trådstartet for det vil vise det vanskelige i at gå ind med helt egne ure - fra kasse og frem, i markedet idag - jeg vil kalde det nærmest umuligt med mindre man har millioner at ofre på det.
Jeg har ikke været så flittig på min URBLOG men meget aktiv på danske og internationale fora som hannover_dk. Du har helt ret i at kvalitet er et sjovt begreb i ure.
Der laves en del skalaer med inddeling i low-end - mid -end - luxury og highend - og typisk er low end op til 5.000 kr i mekaniske ure. Her finder man ure med kinaværker og standard værker fra japan og schweiz brugt i skøn blanding i de mekaniske -(eller miyota eller Ronda i kvarts). Lemans, Invicta og andre standard ure er typiske her. Ure som det ofte faktisk dårligt betaler sig at fixe men som kan gå ganske udemærket i en god del år. Selvsagt er der et vist spring ofte, mellem de ure der kan købes i COOP til 300 kr og så urene til 5.000 kr som kan indeholde ganske meget kvalitet.
Kommer vi op over 5000 (og igen skalaer er jo kun det man selv gør dem til) finder vi ure som U-boat, Helson og flere mindre mikromærker, ofte til nu med ETA i maven, men da de ikke kan få det nu, så ofte med Miyota eller selita i de mekaniske. I denne klasse - og lidt under ligger mange Seiko ure, alle med egne værker og alle uden undtagelse - value for money. Seiko laver også luxus - Grand Seiko serien o.l. men den kan ikke købes i Danmark (men importeres fra Østen)
Vi skal op over de ca 12.000 før vi når noget ret mange vil kalde midt end eller noget der ligner luxus. Vi er helt ude over ure med Kina værker og generelt også med Japan værker (ud over førnævnte Grand Seiko og Marinemaster serierne vi ikke kan købe herhjemme)
Vi træder der ind i Heuer, Breitling, nærmer os Omega og lignende. De har alle i mange år kørt ETA værker som ebauche men de af dem som ikke hører til Swatch group må nu finde andre veje (ofte Selita som laver klon af ETA næsten) ligesom de i deres dyre ende nu arbejder med in-house - specielt Omega. Her taler vi så nu om en ure til over 20.000 kr.
Et lille hop og vi ligger omkring Rolex. Ikke sofistikerede ure men bundsolide arbejdsheste, bygget for langt liv og stor vandtæthed og idag udelukkende med egne værker (vi skal som ikke så mange år tilbage for at finde Daytona med Zenith værk som drivkraft). Rolex står for mange som de ultimative, men er horologisk set en velbygget arbejdshest. De dyreste Omegaer ligger med her i noget der kan kaldes samme klasse og mærker som IWC med en del af deres serier.
Vi skal et godt hop op derfra noget der minder om high-end. Her vil vi finde de som anvender in-house værker. Zenith, JLC, en del af de fineste IWC er typiske, og hopper vi lidt højere AP med deres RoyalOak serier f.eks. - drøn populære i Asien, og så går den derud af via de dyrere JLC op i tyske Lange & Sohne og schweiziske Vacheron og Constantin og Patek Philip som nogle af de fineste i highend urene. Skal de overgås, skal vi over i små special produktioner med nogle få 100 om året og til vanvittige priser
Samlet set kan man sagtens - specielt i kvarts, få ure der går i mange år og viser tiden glimrende, til 1.000 kr - så kvalitet skal i ure ses som andet end at vise tiden, hvad man jo så også bare kunne gøre på sin mobiltelefon - De mekaniske ure er mere en fascination, og sjovt nok som sådan, en "mandeting"
Generelt tager de en ordentlig kantstensnedskrivning fra ny til 3 dage gammel - for mange mærker ryger der 40-50% af på kort tid. Andre - få - som Rolex og Panerai som typiske, holder prisen ret godt og ældre rolex - men ringere værker end nye og langt fra så gennemarbejdede, sælger for dobbelt op prisen (eller langt mere) af et nyt Rolex, hvis man rammer det rigtige. Eric Claptons Patek Phillip kronograf gik senest på auktion for 3,5 Mio $ (ja dollars) - og værksmæssigt kunne man købe noget lige så solidt for 3000 kr - men who cares
I får lige et billede af et af mine egne ynglingsure. Jeg har nogle stykker og de ligger i banken og hentes et eller to ad gangen, selv om de prismæssigt slet ikke er oppe i noget spændende, vi taler måske 40.000 kr, men jeg vil kunne gå med dem, så derfor vil jeg ikke ret meget højere, og forsikringsmæssigt er det godt at lade dem bo i bankboksen når de ikke får armtid - En 1963 Breitling AOPA (Kun solgt gennem Aircraft owners and pilots association) - speciel fordi 1963 var eneste år med kombinationen maxi størrelse hvide subdials og de små riskorn i beads of rice kransen. Alt naturligvis originalt urørt

vh