Vi har som de fleste andre nystartede brug for mere kapital. Det har vi nu fundet ved at en ekstern invester vil skyde et beløb i vort holdingselskab. Den ene ejer kan skyde et tilsvarende beløb i. Hvordan gør vi det smartest? skal det være et kapitalindskud eller skal vi sælge anparter? Vi har ikke haft selskaberne i mere end 3 år. Umiddelbart havde vi tænkt, at den eksterne indskød kapital, mens indehaveren indskød noget kapital og lod være med at hæve løn. Kapitalindskuddet skal primært anvendes til at betale indehaverne løn, så det ville jo være smart at lade være med at hæve - skattemæssigt. Hvad må man? Mange hilsner Anni |
Kapitalindskud eller salg af anparter
- 1
Hvis det er selskabet, der har brug for kapital til brug for driften løser et salg fra jer af anparter ikke noget. I skal-som jeg læser mailen- betale skat af avancen, hvis der er forskel på jeres anskaffelseskurs og afståelseskurs. Derfor er denne løsning kun brugbar, hvis den eventuelt kombineres med at investor tilligelåner selskabet penge som en del af en samlet aftale, evt som et ansvarligt lån, der står tilbage for andre kreditorer. Derfor er løsning 2 umiddelbart den bedste løsning. Den giver dog ikke jer personligt penge i hånden, men som jeg forstår det er det heller ikke et mål med dette. Husk at få et klart aftalegrundlag med investor ifm dennes kapitaltilførsel. Jeres eget aftaleforhold bør tillige justeres, da kun en af jer deltager i kapitaltilførslen.Vær opmærksom på at det at en af jer ikke hæver løn ikke selskabsretligt kan betragtes som en del af dennes indskud. I er velkomne til at ringe for en drøftelse. mvh Jon, 82282032/jst@lett.dk |
Tak for dit hurtige svar. Kan man ikke lave det som et lån til firmaet, som bliver forøget måned for måned. Overskuddet vil blive større og dermed vil det jo indgå som egenkapital. Lånet skal først tilbagebetales efter f.eks. 3 år og vil så fungere som ansvarlig lånekapital. Vil det give problemer hvis firmaet ikke klarer sig - da kommer dette lån måske til at stå før kapitalindskud i kreditorrækkefølgen? Anni |
Hvorfor skal investor indskyde kapital i jeres holdingselskab. Er det ikke driftsselskabet der har behov for kapitalen og dermed driftsselskabet som investor skal skyde kapital i. ? Hvis det er jer privat der har behov for pengene er det en anden snak. I gamle dage (før december 2006) kunne man lade investor nytegne kapital og derefter lade sit holdingselskab tilbagesælge aktier til udstedende selskab men den model har lovgiver indtil videre skudt ned idet man lovgivningsmæssigt har gjort vederlag for tilbagesalg af aktier til udstedende selskab til aktieavance (med beskatning ved salg indenfor 3 års ejertid). Når jeg skriver indtil videre er det fordi der også er noget som hedder EU-ret. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Det er driftsselskaberne, som har brug for kapital, men med et indskud i holding forestiller vi os, at vi selv kan fordele efter behov - er det ikke ok? Anni |
Vedr din sidste mail :Jo, det er ok-kapitalen kan tilføres holdingselskabet. Investor investerer dermed I alle de driftsselskaber, der er under holdingselskabet. Vedr din forrige mail om lån til selskabet forstår jeg den sådan at en af jer låner selskabet pengene, at der ikke betales renter (de tilskrives) eller afdrages. Først efter 3 år forfalder hele beløbet. Det kan man godt forudsat renten er sædvanlig for et sådant låneforhold. Egenkapitalen i selskabet øges ikke. Selskabet tilføres penge, men skylder dem jo. Det er selskabets likviditet, der forbedres. Det afgørende for om lånet står tilbage for andre kreditorer (men rigtigt før ejerne) er lånedokumentets formulering. Mvh Jon |
|
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann