Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søger: Hjælp fra en grafikerhaj i HTML, CSS, MySQL mv. til opstart af forum

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Ishøj
Tilmeldt 26. Jan 13
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 20:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 2 person

Godaften.

Som en opfølgning på min tidligere tråd, har jeg nu kunne konkludere, at jeg føler mig klar til at føre min idé ud i livet - nemlig et forum, der er baseret på stadig hemmeligholdt, mens ganske gennemtænkt koncept. 

Jeg har sidenhen måtte konkludere, at jeg ikke egner mig til det grafiske arbejde, kodninger mv. Jeg er født til at være idéudvikler, at tænke kreativt, i eksistensgrundlag og hvordan jeg kan skabe noget, som der vil være en aktuel efterspørgsel på, i dette tilfælde en ydelse og ikke et produkt. Hertil kommer naturligvis, at jeg mangler en/nogen til mit "staff. Hjemmesidens design er allerede fastlagt, mens jeg er kommet til amino, i håb om at kunne rekruttere en person, måske flere, der er villig til at bære mit koncept frem. Jeg betaler naturligvis i danske kroner, men da jeg selv er studerende, er det ikke alverden, jeg kan tilbyde. Min sats er 500,-, og hvis du mener at være fortrolig med de forskellige værktøjer, der skal til, ja, så må man jo mene, at det er lettjente penge. Dertil kan motivationen også være, at du er med til at gennemføre en super idé, og det kan bestemt ikke udelukkes, at du/i senerehen vil blive en fast del af staff, afhængigt af vores evne til at skabe noget sammen. Det er vigtigt lige at få nævnt, at hjemmesiden fremadrettet vil være financieret af få reklameindtægter og samarbejdspartnere, som jeg ikke er i tvivl om vil kun se potentiale i min idé. Den hjælp, som forummet vil yde er altså lige så motiveret af egen interesse, som det er af en egentlig indkomst.

Jeg sørger selv for at financiere webhotel og domæne. Alt jeg behøver er din hjælp. Skriv mig meget gerne en mail på Rasmus_upm@hotmail.com, hvis du mener, at du har hvad der skal til. 

Til slut kan jeg kun beklage, at jeg ikke kan afsløre, hvad idéen er baseret på. Det har jo sin logiske forklaring. Men hvis du brænder for at få noget iværksat, men mangler en idéudvikler som mig med et færdigt projekt til at gennemføre din plan - så har du nu muligheden. Det skal selvfølgelig understreges, at selvom projektet omtales som planlægt, er der naturligvis plads til massere af justeringer og ændringer, som er en naturlig følge af flere holdninger.

Jeg håber, at nogle kandidater vil melde sig!

Venligst

Rasmus Hansen

Tilmeldt 23. Jul 12
Indlæg ialt: 191
Fra  Eye4Web Skrevet kl. 20:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er ikke helt sikker på hvad du tilbyder den person du leder efter. Du skriver at dit sats er 500,-. Er det 500 kr. i timen du er villig til at betale, eller 500 kr. som du så forventer at man skal lave det hele for? For man så anddel i "firmaet" eller hvad er det præcis du tilbyder?

Fra Ishøj
Tilmeldt 26. Jan 13
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 21:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kan godt forstå, at du bliver en smule i tvivl over vilkårene.

Det jeg tilbyder er, at man opnår en sum på på 500,- som engangsbeløb, til den som står for det grafiske layout, kodninger mv, med henblik på også at få andel i "virksomheden". Det vil altså sige, at de indtægter, der udover at skulle financiere driften, også er med til at lønne os, der er bag projektet. Det eneste krav for at få anddel i virksomheden er blot, at man også stiller sig til rådighed, hvad angår vedligeholdelse. samt at vi begge formår at indgå i et sundt fællesskab. 

Hertil kommer, at hjemmesiden ikke er tiltænkt som en egentlig virksomhed, da hele grundessensen fra eksistensgrundlaget beror på, at vi kan hjælpe en målgruppe uden egentlig at kunne lukrere på det økonomisk. Selvfølgelig vil der være en indtægt, men den vil ikke være af en karakter, der gør det værdigt at udføre opgaverne udelukkende på baggrund af lønnen. Arbejdsbyrden ved vedligeholdelse er i øvrigt ret lille, kan jeg nævne.

Det blev stadig en smule kryptisk. Jeg håber, at du fangede humlen i mit indlæg. Ellers er du meget velkommen til at poste et indlæg igen :-)

Venligst

Rasmus Hansen

Fra København S
Tilmeldt 6. Nov 09
Indlæg ialt: 1364
Skrevet kl. 21:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Så du vil altså have, at en person laver det hele for dig mod en ydelse på 500 kr og andel i virksomheden?

Hvad så hvis du intet kommer til at tjene, så har personen lavet det hele nærmest gratis og dermed taget en stor økonomisk risiko, mens du ingen har taget - den person tror jeg ikke du finder her, men måske hos venner eller famile!

Get your customers to be fans! Collect, display and engage. Go to DUCKSUITE and sign up for early access.

Tilmeldt 3. Feb 13
Indlæg ialt: 16
Fra  Todo Consulting Skrevet kl. 14:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu har jeg ikke været på Amino så lang tid, men jeg synes godt nok det her er et gennemgående tema. Der er fyldt med indlæg af folk helt uden kompetencer selv, men forventer i forvejen velbetalte veluddannede folk skal arbejde gratis for dem.

At man føler sig som en idéudvikler, leder eller andet pseudo-pjat, er ikke hvad en ny virksomhed bygges på. Enten har man noget helt unikt konkret domæneviden, er en hamrende god sælger eller fantastisk til at rejse kapital til nye projekter. Vigtigst af alt, har man lavet så meget forudgående arbejde, at en programmør ikke er i tvivl om hvilket projekt han går ind til og potentialet dette projekt har.

Hvis I ikke kan overbevise venner og familie om at arbejde gratis for jer og ikke kan overbevise banken om at låne jer penge, hvorfor skulle en dygtig programmør så satse en hulens masse tid for 500,-? Jeg ved godt at Amino er fyldt med "webdesignere" der laver wordpress-hjemmesider til en halv dagsløn, men hvis det er noget mere komplekst du er ude efter, er det bare en hån at tilbyde sådanne beløb.

Det er ikke fordi jeg er modstander mod at levere løsninger for en ejerandel i firmaet, og selvom det ikke har resulteret i de store succeser, har jeg da også haft nogle gode oplevelser med det. Forskellen er at kunden har kunne levere et så fantastisk stykke forarbejde, at man ikke føler det er en hån at blive tilbudt en ejerandel, men derimod en mulighed.

Beklager det lange svar, og det er bestemt ikke for at genere trådens indehaver, men den her latterliggørelse af softwareudvikling på Amino er godt nok ikke særlig fordrende for forummets brugbarhed.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)