Har netop launchet min shop www.nautus.dk Jeg er stadig lidt i tvivl om forsiden for at få kunderne ind i hvad min side handler om med det samme. Der er tale om trærens til havemøbler og bådsdæk. På forsiden har jeg både mine produktbilleder og nogle billeder til at illustrere med. Kan du se hvad det handler om med det samme eller har du feedback til hvad der ville hjælpe dig?
Der er ikke meget der indikerer, hvad siden lige handler om. Det er meget nice med før/efter billeder, men måske du skulle sætte et produkt ind på billedet, og evt. skrive en overskrift om at det er trærens?
Du kan med fordel skrive en kort "tagline" der beskriver hvad du sælger. Den kan f.eks. placeres på samme linje som søgefeltet.
En anden ting - når jeg trykker "køb" i produktoversigten, forventer jeg at varen er lagt i kurv, og jeg er på vej igennem checkout. Det er jeg ikke. Ergo, skal der ikke stå "køb". Da jeg lander på en side med mere info omkring produktet, bør du ændre knappen til "læs mere", eller noget lign.
1. Dit pay off "The easy way" er alt for generelt. Du skal være mere præcis, det skal fortælle om dit produkt. Er dine kunder danske, bør du skrive det på dansk.
Brug evt. "Teakrens til bådsdæk og havemøbler"
2. Sæt mere fokus på produktbillederne og brug evt. miljø billeder, altså hvor produktet bruges
3. Du kan også arbejde med catchy banner tekster, hvor du prøver at fortælle fordelene ved at bruge dit produkt eller hvad de kan opnå ved at bruge det. Tænk "Whats in it for me" og sæt dig i kundens sted.
Fin slider du har. Det virker også godt at du viser før/efter billeder. Men jeg synes at det første slide, skal fortælle hvad det er i tilbyder, og derefter kan du vise før/efter, som går i dybden.
Jeg tror ikke der er noget der hedder "Add to cart", Cart, Item, Price, Quantity, "Update cart", "Search store" eller "Check out" Du mangler nogle oversættelser... :)
Jeg synes du bruger for meget plads på logo og topmenu. Man skal jo scrolle hver gang, man skifter side.
Jeg bliver personligt kraftigt i tvivl, om hvad siden handler om ved første øjekast. Der mangler efter min mening noget mere personlighed over siden. Måske nogle flotte bannere og / eller billeder.
Som udgangspunkt synes jeg, at det er fint med en positiv kommentar fra en kunde øverst, men når du skriver ''Ejer af Scanboat.com'', så får det mig straks til at tænke på, hvad Scanboat.com mon er for en hjemmeside. Dette leder mig altså væk fra din hjemmeside, hvilket næppe er meningen.
Derudover bryder jeg mig ikke om din ''Add to Cart''-knap inde på produktsiden. Dels er den meget lidt synlig, og den går lidt i et med dine links til sociale medier, hvorfor jeg mener, at en tydelig grøn farve ville langt bedre. Derudover synes jeg, at du kan oversætte knappens tekst til ''Læg i kurven'' eller lignende, når din webshop nu er målrettet danske kunder.