Bliv gratis medlem
|
Prøv at lev jer ind i situationen, jeg er sikker på at i kender begge typer.. 1: Den sure kunde som råber op og er sur, og truer med at gå til kontant, alle ugebladene, sine venner og at himlen går i brand hvis han/hun ikke får sine penge retur ASAP. Desuden oplyser han at hans fætter er journalist for ekstra bladet og hans kusine er advokat. I ved med jer selv at han/hun ikke er blevet snydt, men ved at han ville virkelig gøre livet surt for jer. 2: Den rare kunde som har været venlig hele vejen igennem, og nu gerne vil have sine penge igen. I ved at i ikke behøves at give pengene retur, fordi kunden ikke ville kunne gøre noget ved det alligevel. Jeg har været ansat i forskellige virksomheder, og det er meget forskelligt hvilken af disse typer de helst ville hjælpe Men hvad med jer og jeres virksomhed? Og hvad er jeres holdning til at det er dem der råber højest der får sin vilje? |
Hvad er jeres kundeholdning?
Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
- 1
Arbejder med ejendomme i Aalborg gennem Holm Ingemann
|
Begge kunders sag bør naturligvis gennemgåes og finde ud af hvem der bærer skylden, er man i et konkurrencepræget marked så bør man nok også overveje om det ville være "god kundeservice" at bøje sig for kunden, og på den måde få flere kunder. At man har kontakter til advokater og diverse journalister er vel i princippet total ligegyldigt, står du i en situation hvor det er kunden der er hele ude i hampen og vil have pengene tilbage for noget der ikke kan lade sig gøre vil en hver advokat fortælle dette til hans klient. Samtidig vil en journalist heller ikke tage sagen op med mindre den virkelig er grotesk. Så nej jeg ville ikke behandle de 2 kundetyper forskelligt i den situation du har opstillet. Tilgengæld ville jeg være langt mere tilbøjelig til at være hjælpsom eller give rabat en anden god gang overfor den kunde der var venlig i sin fremtoning, fremfor jeg ville være mere kontant overfor den anden type. |
|
Jeg holdte på min ret, og forklarede vores aftale igen, på en venlig men bestemt måde, og oplyste om at jeg ville være klar til at gå i retten. Det endte dog godt (for begge parter). Har jeg ret i en sag, giver jeg mig ikke, uanset omkostninger. Det er en principsag. Med hensyn til medier, så har min morbror gode kontakter indenfor mediebranchen, så dét er ikke et spil jeg er bange for. 2. Her kunne jeg godt finde på at give pengene igen, hvis jeg kunne fornemme at det betød meget for klienten. Behandl andre som Du gerne selv vil behandles. |
Følg mig på youtube under navnet Dimi Hardorff
|
Behandler dem ens, indtil den sure kunde bliver personlig, så gør jeg sku også.... Har været en del i detailhandlen, og hvis alle som truede med en fætter eller onkel på JP, virkelig havde det, så havde jeg nok været i avisen en del gange. Og JP skal vel sælge 3-4 mill. aviser om dagen for at betale løn til alle disse medarbejdere. Jeg gider ikke diskuterer for småpenge, men som dimitri kan det blive et princip, specielt hvis kunden opfører sig ubehageligt eller truende, så ryger jeg på bagbenene. Og nogle gange er kravene fra kunderne altså helt urimelige.Som f.eks en kunde som havde set kontant engang og gerne ville have ombyttet sin 1 år og 358 dage gamle bærbar, da den var defekt. Reperation kunne ikke komme på tale. Han havde oven i købet været inde i butikken og finde en han gerne ville have istedet. Og den kostede nøjagtigt det samme som han havde givet for sin da han købte den. Behøves jeg og sige at den han havde fundet var 10 gange så kraftig  Da jeg ikke ville bytte, blev jeg truet både med det ene og det andet. Da han spyttede efter mig, mistede jeg min tålmodighed og hev ham ud af butikken i hoved og røv. Og når man er dobbelt så stor som manden og gammel dørmand, så er det altså ikke en kun talemåde.  |
Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
Opret bruger