Hej alle Aminoer!
Jeg har sammen med tre venner deltaget i Young Enterprises regionale innovationskonkurrence. Vi gik videre, og vi står nu overfor en tur til den Nationale Entreprenørskabsmesse i Rosengårdcentret i Odense d. 7/2.
I den anledning søger vi virksomheder, der ønsker at yde lidt finansiel støtte. Den finansielle støtte skal bruges til at dække de omkostninger, vi har haft gennem forløbet, samt dem vi får i forbindelse med standen i Odense.
Hvad får I ud af det? Der vil være 180 andre ”virksomheder” tilstede på messen, som hver især består af 3-5 personer (sidste år var der ca. 800 studerende fra landets ungdomsuddannelser – primært HHX og HG – som deltog). Desuden er der 90 dommere fra det etablerede erhvervsliv samt alle de forbipasserende, nysgerrige mennesker, der måtte dukke op. Der er altså mulighed for at vise jeres navn frem blandt en masse mennesker (måske potentielle kunder!).
Da vi kun har begrænset plads på vores sponsorbanner, ønsker vi, at I tager det nogenlunde seriøst. Med det menes der, at vi selvfølgelig ikke får spor meget ud af 50 gange 10 kroner (NB der er ikke 50 pladser). Jeg håber, at I ved, hvad jeg mener :-)
Så har du en virksomhed? Og ønsker du at lave lidt reklame blandt en masse mennesker og samtidig støtte vores lille projekt? Så skriv endelig en mail til info@starckeenterprise.dk. Så tager vi den derfra.
Fristen er temmelig kort – til og med i morgen (fredag). Designet til vores banner skal nemlig være færdigt i weekenden. Derfor ville det også være perfekt, hvis i vedhæftede jeres logo i en høj opløsning i den første mail - også selvom i måtte nå at fortryde inden udgangen af i morgen (fredag). Det skal dog nævnes, at betalingen ikke behøver falde i morgen – det aftales bare individuelt.
Vi håber på at høre fra nogle af jer
I må have en rigtig god aften! :-)
Med venlig hilsen Frederik, Søren, Sofus & Lasse LuDry |
I kan stadig nå det - skriv endelig! :-)
Hav en forsat god dag