Kære alle Amino'er. Jeg har længe læst med herinde, da rigtig mange af jer kommer med fantastiske retursvar, (dog uden selv at have oprettet en bruger) så nu er det på tide at jeg selv deltager aktivt i debatten! :-) For et par år tilbage begyndte mange de større modehuse at outsource deres produktion til udlandet, særligt østen. Jeg ved om at nogle kvalitetsbevidste forbrugere stadig den dag i dag har svært ved at acceptere et "MADE IN CHINA" tag, da det på mange måder er forbundet med lav kvalitet. Min egen holdning er dog, at der findes fabrikker, som den dag i dag kan matche eksempelvis de italienske producenter rigtig godt! Tory Burch tasker er jo ikke blevet dårligere kvalitet efter de har outsourcet til Kina. Deres små sko er blandt de mest populære på markedet, og er nu også de mest producerede - heriblandt også falske! Dette faktum bekymrer mig... Jeg står i den situation at jeg sammen med mine partnere skal træffe en beslutning om hvor i verden vi ønsker at skulle starte en produktion af et brand, og jeg må erkende at der hersker stor tvivl omkring den beslutning. Jeg ved om at kvalitet fåes lige så god i Østen som eksempelvis her i Europa, men det er endnu ikke lykkes os at finde nogle som er så detaljeorienterede som vores produktioner kræver; altså nogle, som arbejder med alle slags tekstiler, lige fra bomuld til læder, satin osv. perler, broderinger, tryk + specialtryk af tekstiler og sågar træ. Det ultimative ville være at finde en fabrik som er meget alsidige men som stadig gør det muligt stadig at lave små ordrer. Er der nogen som har kendskab til fabrikker, som er alsidige? Der er her tale om et dansk/amerikansk brand, hvor kvalieteten er alt afgørende. Med det sagt, skal det selvfølgelig også hænge sammen økonomisk. Vi har i den tidlige fase benyttet os af et mellemled, som førte til nogle mindre gode resultater, da kvaliteten var ringe. Men det var til et side projekt, som ikke kræver samme sans for detaljer, så det var ikke en kæmpe katastrofe. Hvad er jeres erfaring - hvor meget mener I "Made In Italy, US, Denmark" tæller vs. "Made In China" den dag i dag??? Personligt ville jeg helst styre produktionen fra DK, men det er virkelig svært at balancere med prisniveauet. USA er delvist konkurrencedygtigt, men "dansk design" har et godt ry ;-) Hvad vinder man på at outsource produktionen i udlandet? Er det 20 eller 50 % besparelse på produktion eller hvad er jeres erfaring? Hvordan sikrer man at producenterne ikke kopierer ens design, og at der bliver lavet fake kopivare i massevis? Håber at høre fra nogle af jer :-) Alt det bedste herfra |
Hej TNTP,
Har skrevet en PM til dig.
Håber det vækker interesse.
Mvh.