Hej Aminoer. Jeg har i de sidste pr dage ville skrive en " om os " Hvilket overvejelser, har gjort jer da i skrev jeres? Hvad skal jeg være opmærksom på? Hvad børe en "Om os" indeholde? I må meget gerne give mig nogle tips og tricks :) Tak på forhånd |
Indholdet af en "Om os" er 100% personligt, for det beskriver dig og din virksomhed. Start med at stille dig selv nogle spørgsmål: Hvad står du/din virksomhed for? Hvem henvender I jer til? Hvordan ønsker du, at du/din virksomhed skal se ud udadtil? Hvordan præsenterer du normalt dig selv, når du møder nye potentielle kunder?
Tjek følgende, det er nogle meget forskellige eksempler.
http://meebox.net/da/omkring-meebox - Vores egen "om os", som er meget personlig omkring både virksomheden og ejerne.
http://www.danskebank.com/da-dk/om-os/Pages/om-os.aspx - Danske bank, som er meget faktuel og meget lidt personlig. Den fortæller om en meget stor virksomheds overordnede strategi og hvordan de handler.
http://aboutus.lego.com/da-dk/default.aspx - en stor familieejet virksomhed, som fortæller hvad de laver og hvem de henvender sig til, og i nogen grad hvem de er. I mine øjne synd, at familie-delen af deres foretagende ikke skinner igennem.
Jeg synes alle tre er rigtig gode og passer til virksomhederne og deres målgrupper. Nu fandt jeg tre gode, men det vil nok ikke tage dig meget tid at finde 3 dårlige, hvis du også ønsker at sammenligne med dét.
Vær ærlig overfor dig selv. Lad være med at skrive noget, som ikke passer, og lad være med at gøre dig bedre end du faktisk er. Læg kortene på bordet, vis hvem du er, hvad du står for og hvad du kan. Sørg (selvfølgelig!) for at grammatikken sidder lige i skabet, og håb på at dine potentielle kunder som læser det, bider på og får lyst til at handle hos dig. Og vigtigst af alt: Vær original!
Send gerne et link når du er færdig - så giver jeg gerne mere feedback :-)
God fornøjelse.