Hej kære Aminoer Jeg har fået en fantastisk ide, og derfor skal jeg have andre til at tage hele risikoen, udføre arbejdet og hvis der er penge i overskud efter jeg har fået den største bid af kagen bliver der naturligvis og en lille andel tilbage til dig. Ideen: Store busser skal fragte hungrende fattige danskere nedover grænsen, så de kan handle i de tyske forretninger - Er du vognmand med gode busser, har du nu chancen for at være med på denne fantastiske ide, jo flere biler du har jo flere procenter af overskuddet vil du få. Hvis det mod forventning ikke giver overskud, har du derfor kun tabt chaufførlønningerne, brændstofudgifterne, alm. slidtage på bilerne m.m. Er du Avisejer, stiller du kun spalteplads til rådighed, og har derfor ikke mistet noget som helst, du har kun muligheden for at tjene gode procenter hvis/når min gode ide giver et passende overskud. Jo mere spalteplads du stiller til rådighed jo større andel af kagen har du mulighed for at få del i. Hvis det mod forventning ikke giver overskud, har du kun mistet muligheden for at sælge annoncepladserne til andre betalende kunder, og mistet penge på trykudgifter, papir, sværte, lønninger osv. Er du portalejer kan du kun spinde guld på denne ide, alle ved jo at en hjemmeside er gratis at holde online, og reklamer på siderne har jo kun positiv effekt på brugerne. Jo mere plads du bruger, jo større andel kan du få af overskuddet. Jeg forestiller mig at jeg skal have 60% ejerskab - jeg har jo ideen Al henvendelse skal ske herigennem denne tråd. Ironi kan forekomme, da min baggrund er som programmør, og jeg efterhånden har set nok af disse luftkasteller, der bliver bragt til torvs af iderige "iværksættere" |
Deleuran:derfor skal jeg have andre til at tage hele risikoen, udføre arbejdet og hvis der er penge i overskud efter jeg har fået den største bid af kagen bliver der naturligvis og en lille andel tilbage til dig.
den giver 5 +