Hej Jeg er 18 år, og læser til dagligt til IT-Supporter. Som den engagerede elev jeg nu er, bruger jeg en stor del af min fritid på at læse op på forskellige IT relaterede emner. Imens alle andre er ved at kvæles i Cisco's netværks certifikater synes jeg de er enormt spænende, og har derfor besluttet mig for at læse op og blive certificeret inden for bl.a. CCNA og CCNP. Det er en helvedes masse læsning, videoer og labs der skal udføres, og selvom jeg delvist er enig med mine klassekammerater i at det er noget ekstremt tørt stof, tror jeg at med den rette indstilling, motivation og varierende indlæringsform skal det nok lykkedes. For at booste min motivation, og samtidig 'binde' mig til mit eget mål har jeg overvejet at lave en blog hvor jeg løbende vil skrive indlæg omkring min mening og tanker jo længere ned jeg når i materialet. Jeg vil ydermere dele mine labs og de erfaringer jeg gennemgår igennem min læsning. Jeg er meget inspireret af bl.a. denne blog: http://www.rogerperkin.co.uk/ccie/ Hvis jeg skulle have en til at lave en blog til mig, hvor meget skulle jeg sådan ca. af med? Jeg skal selvfølgelig selv efterfølgende kunne administrere den. Har egentligt ikke brug for meget andet end at kunne skrive nyheder i forskellige kategorier, og selvfølgelig kunne indsætte alverdens medier (billeder, youtube, videoer osv.) derudover skal der selvfølgelig laves et design og et logo. Derudover kunne jeg godt tænke mig at vide hvordan jeg skal markedsføre min blog. Jeg regner ikke med at ville tjene penge på den, men vil selvfølgelig gerne have nogle læsere. Det ville da være trist kun at blogge til sig selv. Kort sagt; Jeg mangler noget information omkring hvordan jeg skal takle denne situation, og forhåbelig få lavet en velovervejet blog. |
Regner selvfølgelig med at bloggen bliver lavet i et nuværende system som wordpress eller lignende. Ville være alt for dyrt at få det udviklet fra bunden ;)