Jeg har en lidt alternativ side til reklameindtjening, www.vilduhelst.dk - dog har jeg problemer med at få en ordentlig indtjening. Siden har kørt i lidt over 2 måneder, og har indtil nu tjent ca. 300 kr. på hhv. adsense og partnerads.
Jeg har tidligere fået foreslået at vise en videoreklame efter f.eks. hvert 20. dilemma. og har kontaktet flere sider som udbyder sådanne, men har desværre fået afslag. Så derfor søger jeg inspiration til hvordan jeg skal øge indtjeningen. Skal jeg have flere reklamer? Skal jeg gå væk fra adsense? Eller noget helt tredje?
Håber at nogen har nogle idéer til hvordan jeg kan øge indtjeningen.
Jeg har ikke et direkte svar til dit spørgsmål, men et forslag til en anden vinkel til det.
Lav samme ide som en Facebookapp, hvor man få kan gå ind og vælge sine svar og dele hvad man har svaret på Facebook. Hvis du kan gøre 'enten/eller' spørgsmålene interessante nok, har du mulighed for rigtig mange visninger via 'syntes godt om'. Og du kan sælge reklamer inde på din Facebook app, som du nok også kan sælge dyrere og er mere interessante for dem der udbyder reklamer.
Hans side er en kopi af http://yourather.com/, farverne er endda sammenlignelige. Og formålet er at lave sjove eller interressante dilemmaer, i samme form som:
Hvad vil du helst: "Altid have våde bukser" eller "Alt hvad du spiser smager af hindbærmarmelade"
Som jeg skrev tidligere til dit koncept, tror jeg det er et sjovt lille gimmickkoncept, men jeg tror du har set grænsen for indtjening, desværre. Medmindre du får ekstremt meget flere besøgende, kan jeg bare ikke se hvor pengene skal komme fra med dine nuværende besøgstal.
Det har formentlig noget at gøre med, at folk kommer for at sammenligne dilemmaer, ikke købe noget.
Som jeg foreslog dig sidst, lad nu være med at bruge for meget tid på det. Hyg dig med det, hold siden oppe, men lad være med at forvente det store :-)
Godt sagt Kristoffer, og derfor hellere brug tid på at lave en side til, en anden gimmick, eller noget i den stil :) Det er alligevel sjældent at man tjener mange penge på 1 adsense side.
Hvis du virkelig VIL arbejde videre med siden og tjene mønten på den, så brug da i det mindste lidt tid på først at optimere den. For dælen da, gør den mere interessant, lækker og indbydende og få det hele til at køre hurtigere. Alene loadtiden ved hvert dilemma og at den ikke automatisk skifter dilemma ved svar gør, at jeg maks svarer på et dilemma.
Så start med at optimer siden, brug så lidt kræfter på markedsføring så du får gode besøgstal, så bør pengene efterhånden komme automatisk.
God vind.
Mvh.
Lars Thomsen
Find massere af billige iPhone og iPad covers på www.phonewear.dk.
Jeg ville tænke på, hvad jeg kunne gøre for at folk ofte fik lyst til at komme ind på siden. Hvor ofte går du selv på siden og bruger den? Hvad skulle der til, at du oftere havde lyst til at være der? Kan du gøres mere interessant med flere muligheder? Kan man fx udvide ved at sælge spil som følger den genre med at skulle tage valg? Det kan jo både være brætspil og netspil. Skal der være noget filosofisk omkring det at træffe valg? Kan man blogge omkring at træffe valg? Eksistenspsykologi? Eller er det en lille gamerside som skal have flere små sjove spil? Skal der være en intro til din side? Tænk kreativt og giv ikke op. :-)
Brug den eventuelt til at fremskaffe nogle egentlige resultater, og arbejde lidt for nogle markedsanalyse institutioner
Vil du helst have en Samsung eller en Apple (Og tag så penge for svaret)
Ved ikke om det vil kunne bruges men %'erne burde være nogenlunde (naturligvis som en cookie således at samme personer ikke bliver spurgt flere gange om det samme spørgsmål)
Pizzaria, grillbar eller lign søges til gratis WordPress hjemmeside - Hosting/domænenavn kan købes for 249 kroner.