Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Sidste råd til to unge iværksættere der er i gang med webshop!

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Fra Kerteminde
Tilmeldt 3. Jan 12
Indlæg ialt: 74
Fra  Wuup-Wuup.dk Skrevet kl. 11:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino-brugere!

Jeg står og er i gang med at lave en webshop sammen med min partner. Vi er begge 17 år og har derfor ikke det store budget. Vi udnytter derfor alle vores kompetencer til at komme i gang. Det betyder at vi laver alt selv eller med hjælp fra vores netværk. Grunden til at jeg skriver herinde er for at få et syn fra nogen erfarne personer på hvad vi mangler.

Hvad vi har lavet indtil videre:
- Hjemmeside design, kategorier, handelsbetingelser, levering, privatliv, produkter (mangler 10 styk, samt produktbilleder, som vi tager i mit Onkels studie).
- Logo (arbejdes der stadig på)
- Billeder til slideshow på forsiden
- Paypal konto

Det jeg umiddelbart mener vi mangler:
- Selvfølgelig få bestilt produkter hjem
- Markedsføring (her har vi store kompetencer inden for video, og vil derfor gratis kunne lave en markedsføringsvideo af høj kvalitet)
- Emballage (Her tænker jeg papkasser, fyld, labels, klistermærker)
- Nyhedsbreve


Vi har bevidst valgt fra start ikke at cvr-registrere os, da vi gør dette ved siden af vores uddannelse og ikke mener at vi i første omgang vil tjene 50.000 kr. Inden for et år. Hvad angår selve systemet siden er sat, som er OpenCart, så har jeg nogen spørgsmål, så hvis der er nogen der er godt inde i det system må i meget gerne kontakte mig!

Det er som sagt første gang vi begiver os ud i at lave en webshop/virksomhed selv, men vi brænder for det og vi mener vores idé er rigtig god. Det er noget vi kan reklamere med, pga. Vores læsere og vores kontakter til semi-store unge mennesker, der meget gerne vil hjælpe os. Så udgangpunktet skulle være godt!

Hvis i har nogen indvendinger som vi skal være opmærksomme på, så må i meget gerne skrive!

God søndag allesammen!

Frederik Sander Brandt
/Wuup-Wuup.dk

www.fitnessoverblik.dk - Få et overblik over fitness produkter i Danmark!

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 12:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Frederik Sander Brandt:
Vi har bevidst valgt fra start ikke at cvr-registrere os, da vi gør dette ved siden af vores uddannelse og ikke mener at vi i første omgang vil tjene 50.000 kr. Inden for et år.


Husk at der er tale om en grænse på 50.000, når det gælder omsætningen - og altså ikke indtjeningen.  

Fra Horsens
Tilmeldt 1. Sep 09
Indlæg ialt: 200
Skrevet kl. 12:14
Hvor mange stjerner giver du? :

"Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges"

Uden at vide det, så er det den her sætning, som i har taget til jer! Andres erfaring er uvurderlig, så skulderklap for at i spørger folk til råds.

- Smid designet herop, og lad folk give deres meninger. Her tænker jeg især konverteringsmæssigt. Det er dobbelt arbejde, at slice og kode siden, for herefter at begynde at lave en masse ændringer, som kunne være klaret i design fasen.

- Email opsamling. Sørg for at, i VIRKELIG har tjek på at fastholde kunder der har købt, samt kunder der endnu ikke har købt! Tænk kreativt. Besøg er dyre, så i skal have aller mest ud af hver og en af dem!

- Se på sociale medier med det samme. Sociale medier er ISÆR et sted, hvor man kan bytte sin tid ud med besøgende. Her mener jeg, at hvis man bruger en masse tid på, at sætte sig ind i tingene, kan man høste ganske fornuftigt i den anden ende, uden at skulle have penge op af lommen.

Og 2 små

- Slideshow på forsiden. Er det nødvendigt? Ret sikker på, at det i de fleste tilfælde ikke konvertere bedre. Så det er nok et dårlig sted at lægge jeres energi.

- Indløsningsaftale - Jeg kan godt forstå, at det er mange penge, at skulle hoste op med, når man prøver at holde udgifterne lave, men det er jo altså RET så vigtigt. Sørg i det mindste for at sætte tunnel/funnel analyse op i jeres GA, så i faktisk kan se, hvor mange der kommer til check-ud, og herefter kan tage en kvalificeret beslutning om at få en indløsningsaftale. I kan evt. også se på nogle af de udenlandske Swedbank og en anden, som jeg ikke kan huske navn på, men jeg mener har gratis oprettelse. 

Brænder for business! Altid klar på en Skype snak. "learner882"
Smykker til mænd  

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 21:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

I siger godt nok at i ikke vil ansøge om CVR-nr., men sådan som jeg ser det kan i lige så godt gøre det. Tænk nu hvis forretningen gik godt og måske langt bedre end i havde forventet, og så står i der med intet CVR-nr. og får travlt med det. Desuden vil mange af jeres samarbejdspartnere tage jer langt mere seriøst med et CVR-nr. 

Mht. markedsføringen, ville det så ikke være en god idé at få bestil nogle visitkort og flyers hjem? Det kan give mange flere kunder i butikken, hvis i bare på en lørdag gik ned i centeret og delte dem ud. De kan bestilles billigt hjem på vistaprint.dk. 

Mvh. Joachim

Fra Kerteminde
Tilmeldt 3. Jan 12
Indlæg ialt: 74
Fra  Wuup-Wuup.dk Skrevet kl. 10:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for begge svar, var helt sikkert noget vi kunne bruge!

Lige for hurtigt at svare på det med slideshow, så er det også af den simple grund af det vil få siden til at se meget bedre ud. :-)

Vi vil klart kigge på at CVR-registrere os, da jeg alligevel fylder 18 om 2 måneder. Men skal vi så registreres som enkeltmandsfirma da han ikke fylder 18 før om et halvt år eller skal det være som I/S? :-) 

www.fitnessoverblik.dk - Få et overblik over fitness produkter i Danmark!

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis i er to eller flere i virksomheden, så skal det være I/S eller ApS. Dog skal i minimum indskyde kr. 80.000 i en ApS registreret virksomhed, så i jeres tilfælde vil det være I/S :-)

Mvh. Joachim

Fra København
Tilmeldt 6. Jun 08
Indlæg ialt: 300
Fra  Scanpay ApS Skrevet kl. 10:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Joachim Schelde:

Hvis i er to eller flere i virksomheden, så skal det være I/S eller ApS.

Det er ikke nødvendigvis rigtigt. En enkeltmandsvirksomhed kan så vidt jeg ved sagtens have ansatte, men en enkeltmandsvirksomhed kan i sagens natur kun have en registreret ejer.

Fra 8600 Silkeborg
Tilmeldt 12. Jun 10
Indlæg ialt: 1458
Fra  Firm 2 Halfdan Timm ApS Skrevet kl. 10:52
Hvor mange stjerner giver du? :

I kan eventuelt starte som et I/S, hvor I personligt hæfter, men hvor I samtidigt kan fratrække et eventuelt underskud det første år i jeres personlige indtægt? I opnår sikkert et overskud, da en webshop ikke genererer overskud fra dag 1 og et varelager koster.

Herefter kan I omdanne til et ApS og begrænset hæftelse, når butikken kører, I har penge til indskud og I ønsker at begrænse hæftelsen og opspare pengene i selskabet.

Sådan ville jeg gøre. Og sådan gør en del andre. :-)

Læs mere om løsningen her.

Fra København
Tilmeldt 28. Oct 05
Indlæg ialt: 307
Fra  OnlineBloggen.dk Skrevet kl. 11:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil anbefale jer bare at få bestilt nogle produkter hjem og komme i gang - når først man ser de første salg ryge over disken kommer motivationen x10, og så bliver de småting i nævner med emballage og nyhedsbreve pludselig løst meget hurtigt.

Og måske betyder det så at de første 10 kunder ikke bliver tilmeldt nyhedsbrevet og at I betaler dobbelt så meget for de første 10 papkasser fordi I køber dem på posthuset, men det er ingenting sammenlignet med kicket fra et salg til en fremmed - så go go go Big Smile

Mvh. Philip fra Linkbuilding.dk - min blog om linkbuilding og online markedsføring

Fra Næstved
Tilmeldt 18. Mar 13
Indlæg ialt: 7
Fra  ilikeshopping.tk Skrevet kl. 19:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej drenge.

Nu har jeg ikke megen erfaring at kunne prale med. som jer er jeg nemlig selv ny indenfor iværksætteri!
Men jeg har været inden på jeres side og kigge lidt, og jeg syntes det ser rigtig godt ud! thump up!
der var bare en enkelt ting jeg bed mærke i, i har ingen "kontakt os" eller "email os" eller nogen kontakt oplysninger inde.
jeg kunne i hvertfald ikke  finde det ved et enkelt øjekast.
Men ellers rigtig godt gået drenge :-)

Hilsen Thomas bonzales og http://ilikeshopping.tk/

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)